Fortsæt til indhold

Halli halli halløj en mand i dametøj

Efterskolen Ådalen holdt torsdag 25. september sammen med Røde Kors- butikken i Hørning sit årlige modeshow

Samfund
Af Jonas Wrede Hansen

Genbrugstøj var i fokus, da der torsdag 26. september var modeshow i Sognegården i Hørning.
Efterskolen Ådalen og Røde Kors-butikken gav for syvende år i træk en opvisning af noget af det flotte genbrugstøj, som man kan købe for billige penge i Røde Kors-butikken i Hørning. Og lige præcis genbrug er noget, der er populært blandt efterskoleeleverne i Hørning.
“Røde Kors-butikken er faktisk det sted, hvor vi oftest køber tøj,” fortalte Freja, som går på efterskolen, kort før modshowet begyndte.

Det er blevet en tradition

Det var dramalærer Signe Kjær Høiberg, der for syv år siden sammen med Røde Kors-butikken i Hørning fik sat det allerførste modeshow op, siden da er det gået hen at blive en tradition med et årligt modeshow.
“Det er noget eleverne glæder sig til. Når modeshowet er slut, får alle elever lov til at kigge tøjet igennem og købe det tøj, som de er faldet for,” fortalte Signe Kjær Høiberg lige inden den første elev gik ned ad catwalken foran det store publikum.
“Det er rigtigt populært. Der er vist kun to biletter, som ikke er blevet solgt,” lød det fra dramalæreren.
Eleverne havde selv valgt, hvilket tøj, de ville gå med inde for temaerne fest, efterår og et frit tema. En af eleverne, som i den grad lod sig rive med at det frie tema, var Emil Booch Haurum, som til latter og klapsalver gik ned ad catwalken iført dametøj.
“Jeg ville gerne sætte lidt gang i stemningen. Og så syntes jeg, at det ville være sjovt at gøre noget lidt anderledes end de andre,” fortalte han til Lokalavisen, da modeshowet var ovre, og tilføjede, at han var glad for publikums modtagelse af sin debut som drag queen.
“Det var dejligt at se, at de også syntes, det var sjovt.”

Der var ikke scene skræk at spore hos eleverne på Efterskolen Ådalen.
Man kan sagtens klæde sig flot på til for eksempel nytårsaften med genbrug
Modetshowet sluttede af med et meget ungt brudepar, som gik ad catwalken til klapsalver fra publikum. Desværre var der dog ikke en præst til stede.
Genrbugsmode kan også godt indeholde en nissehue.
Et lille sjovt indslag stod Jesper Emil Booch Haurum for, da han gik ind på catwalken iført dametøj.