Fortsæt til indhold

Frivillige må klare flagningen

Samfund
Af Grethe Bo Madsen

Mens det i kommunens andre byer er frivillige, der sørger for både flagstænger og flag på mærkedage, så har Skanderborg by betalt for at få flagstængerne sat op og taget ned igen efter brug.
Entreprenørgården har fået betaling for at klare opgaven med flagstængerne, mens frivillige organisationer har taget sig af at hejse flagene.
Som et forsøg på at spare på driftbudgettet, vil kommunen nu undersøge muligheden for, at de frivillige også klarer opgaven med flagstængerne.
Ved at lade opgaven overgå til de frivillige kræfter regner kommunen med at kunne spare 147.000 kroner årligt fra 2016 og frem.