Brug tiden sjovere, mand!
Ældre mandegruppe-medlemmer efterlyses
De fem Lokalcentre i Område Nord starter nu mandegrupper op for at give ældre mænd muligheden for at deltage i aktiviteter og arrangementer og møde ligesindede mænd til hygge.
Mange mænd har efter et aktivt arbejdsliv sagt farvel til udfordrende opgaver med pligter og ansvar for at nyde livet som pensionist. Lysten til at holde sig i gang og få nye udfordringer, er der stadig og hvor er det så lige man finder 'den nye melodi' i tilværelsen?
Brug tiden sjovere, mand! starter derfor fem nye netværk for mænd i Trige, Lystrup, Hjortshøj, Skæring og Skødstrup.
Mandegrupperne mødes første gang den 11. september klokken 12-14.30 på Lokalcenter Hjortshøj, hvor der er gratis frokost med sild, øl og snaps.
Tilmelding til Helga Lund på: 29204548