Fortsæt til indhold

Stort borgermøde om Psykiatrisk Hospital-grundens fremtid

7. oktober kan Risskov-borgerne bliver klogere på, hvad de nye ejere af Pskyatriks Hospital-grunden har af fremtidsplaner

Samfund
Kim S. Andersen

Når Region Midtjylland rykker Psykiatrisk Hospital fra Risskov til Skejby, vil en ny bydel se dagens lys.
I slutningen af juni måned valgte Regionsrådet KPC Herning A/S som vinderkonsortium, og efter at kontrakten nu er underskrevet, har Vejlby-Risskov Fællesråd besluttet at afholde et nyt borgermøde for at give folk besked om, hvilke planer der er for anvendelse af det store område og de mange bygninger på det eksisterende hospital i Risskov.
Borgermødet bliver holdt tirsdag 7. oktober klokken 19.30 i Margeritsalen ved Vejlby-Risskov Hallen.
Det oplyser Poul Frandsen, som er medlem af arbejdsgruppen i Vejlby-Risskov Fællesråd, der tidligere har afholdt et borgermøde.
Det var tilbage i februar og blev overværet af 250 beboere i området. Formålet med mødet var at give lokalområdets beboere information om den valgte udbudsproces med to konsortier som tilbudsgivere. På borgermødet blev der ytret ønske om, at Fællesrådet tog initiativ til at afholde et nyt borgermøde, når dette var sket.
Dagsordenen for borgermødet er, at ejerne, KPS Herning A/S, vil præsentere vinderprojektet. Herefter vil fire politikere fra Teknisk Udvalg fra byrådet gøre rede for deres visioner for den nye bydel i Risskov. De fire er: Kristian Würtz (S), Rådmand for Teknik og Miljø. Gert Bjerregaard fra Venstre, Steen Stavnsbo fra Konservativt Folkeparti) samt Jan Ravn Christensen fra SF.
Endelig er der mulighed for at stille spørgsmål om boliger, grønne områder, infrastruktur, fredede områder og meget mere.
Vejlby-Risskov Fællesråd håber og tror på et stort fremmøde og opfordrer folk til at møde op og tage aktiv del i debatten om den nye bydel.