Fortsæt til indhold

Benamputerede lærte at bruge benene

En weekend i Farum gav benamputerede nyt mod på et aktivt liv

Samfund
Helene Stolle

Selvom man har mistet et ben, behøver man ikke at ende i en kørestol. Det er deltagerne på Sahvas Løbeskole, der blev afviklet i sidste weekend i Farum, et rigtig godt bevis på.
"Deltagerne på løbeskolen er benamputerede, der allerede kan gå på en benprotese, men som gerne vil blive endnu bedre og endda komme til at løbe igen og dyrke sport", fortæller Ulrika Rosenkrands fra Sahva, der står bag løbeskolen, som dels finder sted på Farum Park dels på Solvangskolen i Farum.
I løbet af weekenden trænede deltagerne gang- og løbeteknik samt balance og det at gå på trapper. Derudover kunne de også laste sig ud i forskellige sportsgrene.
Weekenden blev også brugt på en analyse af deltagernes kropsholdning, gang og måde at bruge protesen på.
"Endelig mødte deltagerne også benamputerede atleter og fik derigennem gode råd til et aktiv liv trods handicappet", fortæller Ulrika Rosenkrands og tilføjer, at weekenden også var fyldt med hygge og socialt samvær.