Kongeligt besøg på vej til Favrskov
H.K.H. Prinsesse Marie gæster Hinnerup Kollegiet for at indvie den nye seniorfløj
“De er flyttet ind, og de har alle fire sovet godt siden den første nat.”
Tina Maria Møller tager imod på p-pladsen, da FavrskovPosten lægger vejen forbi Hinnerup Kollegiet denne lune oktoberdag. Og hun fortæller om den nye seniorfløj, hvor fire ældre med autisme er flyttet ind. Uden problemer. Hun har det også selv helt fint.
“Ja, jeg har boet her i 10 år. Det er bare så godt, jeg har lært så meget,” fortæller Tina. Hun har også autisme.
Læs også: Det første spadestik til seniorfløjen
Hun er helt på forkant med, at prinsesse Marie kommer til kollegiet mandag 13. oktober for at indvie den nye seniorfløj, som er den første af sin art i Danmark.
Se TV: Frederik og Mary i Favrskov
Nektar-bedene
Den nye seniorfløj er opført under stor bevågenhed fra kollegiets beboere.
Bygningen er inde og ude opført som et specialmiljø til ældre personer med autisme. Det har man ikke haft før.
“Hej Marianne,” siger Tina, da en fra personalet kommer på cykel.
“Hvad tid er det nu prinsessen kommer,” lyder spørgsmålet fra Tina, som ellers er vel informeret på alle plan.
Se også: Region Midtjyllands videoer med det nye byggeri i Hinnerup
Tre gartnere er ved at lægge allersidste hånd på bede og græs. De ved også godt, der kommer kongeligt besøg.
“Vi har plantet nektar-bede rundt om fløjen,” fortæller Klaus Jørgensen, gartnerformand hos Svend Erik Lind A/S.
“Så der skal nok blive fint til prinsessen dukker op.”
Læs også: Frederik og Mary gæstede Favrskov
Læs også: Prins Henrik besøgte Hammel