11 kilometer ny natursti er klar
Af Erland Rasmussen
Snart kan man gå rundt om Hørning by og nyde den smukke natur samtidig.
Den 11 kilometer lange sti, der er undfanget som et borgerstyret projekt i et samarbejde mellem Hørning Borgerforening, Danmarks Naturfredningsforening og Skanderborg Kommune, er nemlig klar til indvielse.
Det sker søndag 14. september klokken 13 på Brogårdsvej ved Efterskolen. Repræsentanter for partnerne bag stien holder taler, hvorefter snoren klippes. Som særligt festligt indslag vil Oddergarden spille, der vil være et let traktement, og så kan der spilles travetursbingo med præmier fra Lions Hørning Q.