Så mange flygtninge får Frederikssund
Udlændingestyrelsens kommune-fordeling af flygtninge med midlertidig opholdstilladelse viser i år og næste år en stor tilgang i Frederikssund Kommune
frederikssund Presset på det danske asyl-system smitter nu af på flere hovedstadskommuner - også Frederikssund Kommune. Således viser Udlændingestyrelsens kommunekvote for i år, at Frederikssund skal modtage langt over 56 flygtninge. Selvom Danmark i øjeblikket modtager over 500 asylansøgere om ugen, så er der ifølge Udlændingestyrelsen "kun" visiteret 6.000 flygtninge til kommunerne i 2014, og dermed når man ikke op på de 6.600 tilladelser, der ville udløse en ny beregning af kvoterne fra Udlændingestyrelsens side.
Roskilde slipper ikke
Til gengæld kan kommunerne på baggrund af de mange asylansøgere godt forvente et justeret landstal for 2015. Her er der forløbig lagt op til, at Frederikssund Kommune modtager over 46 flygtninge, mens Egedal Kommune forventer 55 flygtninge. I Region Sjælland kan Roskilde Kommune foreløbig se frem til at modtage 72 flygtninge i 2015, mens de i år har taget imod knap 78 flygtninge.