Fortsæt til indhold

“Man er jo stadig varm, når man køres væk”

På lørdag er det Europæisk Donordag, hvor folk gerne skal tage stilling

Samfund
Jannik Schiermer Poulsen

Huset i Højbjerg er fuld af ting, der indikerer et liv levet til fulde, og billeder af børnebørn vidner om både årene levet og kvaliteten af dem.
Men det kunne have gået anderledes.
Ann Bellis Hansen har fået fire nyretransplantationer i sit liv, og hun har tilbragt fem år af sit liv på ventelister til et organ.
I dag er hun formand for Nyreforeningen Kreds Østjylland, og hun modtager stadig behandling i forbindelse med sine nyrekomplikationer.
Men det er intet målt op i mod de 10 timer, en dialyse tog før i tiden.

Et liv i venteposition

Sidste år var 543 mennesker på venteliste til et nyt organ, og sidste år fik 305 af de mennesker en transplantation.
32 personer døde sidste år, mens de var på ventelisten.
“Det er et stort psykisk pres at gå og vente på et organ, der kan komme i dag, i morgen eller om 5-10 år. Man har ingen anelse om, hvornår telefonen ringer,” fortæller Ann Bellis.
Sidste gang det skete, sad Ann og fik morgenkaffe, da telefonbeskeden lød: “Er du klar til at komme?”
Det var Ann, og klokken 23 fik hun en ny nyre.
Men i timerne mellem morgenkaffe og midnat var det langt fra sikkert, at Ann ville få nyren, opkaldet til trods.

Mangel på donorer

Der er to kriterier, der skal være opfyldt, før en afdød donor kan donere.
Der skal være givet tilladelse til anvendelse af organerne, og så skal donoren være hjernedød.
Organerne fra en hjertedød person, hvilket vil sige, når hjertet holder op med at slå, kan ikke bruges, da organerne går til grunde uden blodcirkulation.
Når man erklæres hjernedød, hvilket foregår ved en grundig og fastlagt undersøgelse, kan hjertet stadig slå i et par dage, hvilket gør, at organerne lever videre.
Men hjernedøde patienter med donortilsagn er sjældne, så der er stor mangel på donorer.
“Du bliver undersøgt for, om du har infektioner, og om du er rask nok til at kunne gennemgå en operation. Derudover er man er altid to om buddet, hvor det vurderes hvem, der er det bedste match. Det kan være ens dialysekammerat, man 'konkurrerer' om nyren med,” forklarer Ann.
Da det blev klart, at hun var den mest egnede, sendte de nyren af sted til Skejby fra Sverige.
Den anden nyrepatient blev sendt hjem med uforrettet sag.

Sidste år fik 305 mennesker et nyt organ. 32 døde på ventelisten.

Går på gaden

Lørdag 11. oktober er det europæisk donordag, og i den anledning går Donaid, der er en frivillig organisation af studerende fra de sundhedsfaglige uddannelser, på gaden for skabe fokus og få folk til at tage stilling.
Om folk siger ja eller nej til at donere organer, vil Donaid ikke blande sig i, bare de tager stilling.
For det betyder bogstaveligt talt liv eller død for andre mennesker.
“At der har været donorer til mig, har betydet, at jeg har haft et næsten almindeligt liv. Jeg har måttet leve med medicinen og de problemer, det har medført. Men jeg har fået et liv, hvor jeg har kunnet arbejde i 25 år, jeg har fået en datter og to børnebørn, og jeg har en dejlig mand. Jeg har fået fire ekstra fødselsdage om året (de dage, hvor der kom en ny nyre, red), som jeg fejrer, og jeg husker dem helt ned til klokkeslættet,” fortæller Ann og understreger, at livet som organmodtager sagtens kan være et godt liv til trods for komplikationerne.

Tag stilling!

Derfor skal du ikke blive overrasket, hvis du møder en medicinstuderende med favnen fuld af balloner, eller hvis du bliver konfronteret med et fad fuld af dyrelever, når du bevæger dig rundt i Aarhus på lørdag.
Og de vil gerne have, at du stopper op og tager dig tid til en snak om organdonation, for det kan gøre livet meget lettere for dine nærmeste.
“Tag stilling og tag en snak med familien. Det gør det nemmere for de efterladte, at de ikke skal tage stilling til organdonation lige efter, de har taget afsked. Man er jo stadig varm, når man køres væk for at få taget organerne ud. Døden taler vi ikke om, og det er kun naboen, der bliver syg, men alligevel er det vigtigt, at du får taget samtalen med familien og sat krydset i donorkortet,” insisterer Ann.
Ann Bellis Hansen fik sin første nyretransplantation som 17-årig i 1969, og den seneste operation fandt sted i 2010.
Det var nyren fra Sverige.