Fortsæt til indhold

Bakken Bears bliver hyldet på Rådhuset

Onsdag klokken 14 vil borgmester og rådmand fejre Aarhus' mest stabile tophold

Samfund
Arkiv

Borgmester Jacob Bundsgaard og sportens rådmand Rabih Azad-Ahmad hylder de nykårne danske mestre i basketball, Bakken Bears. Det er 14. gang, at Bakken vinder DM-guld, og modtagelsen sker derfor i morgen klokken 14 i Byrådssalen.
”Bakken Bears har på suveræn vis demonstreret, at Aarhus fortsat er i toppen af dansk basket. Hele holdet og trænerstaben fortjener stor ros og hyldest,” fastslår borgmester Jacob Bundsgaard i en pressemeddelelse.
”Det er nærmest blevet en årlig tradition at modtage Bakken Bears til mesterskabshyldest. Med danske mesterskaber er klubben uden tvivl byens mest stabile topklub. Jeg glæder mig til personligt at lykønske dem med endnu et velfortjent og suverænt mesterskab,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad: