Fortsæt til indhold

’Berta kan tale’ i Ulstrup

En talende ko gav muuuuhhligvis god teaterforestilling i Ulstruphallen

Samfund
Af Joan Frisk

Ulstrup Multihal var samlingspunktet for byens børnehaver mandag formiddag, da tv-stjernerne Prop og Berta blev levende og lavede skæg og ballade med børnene.
Børnene var helt opslugte af forestillingen og levede sig godt ind i historien, da Prop mod slutningen fik et ønske opfyldt, var hans eneste ønske at Berta kunne tale, og vupti så snakkede koen.
Prop spørger børnene om det var dem der sagde noget?
”Nej” svarede de, ”var det dig Berta?” spurgte prop;
”Muuuuhhligvis” kom det fra Berta og alle børnene udbrød i kor og latter ”Muuuuhhligvis.”

Film og teater

Manden bag dukkerne var Børneentertainer Niels Ingolf, som for to år siden overtog forestillingen fra 70 årige Bent Solhof, der er udvikler af Prop og Berta igennem 30 år. Niels Ingolf har efter overtagelsen prøvet at lave en mellemting af film og teater, han er den første der sammensat en forestilling hvor dukker spiller foran en skærm, hvor der kører en baggrunds film på. 'Berta kan tale' er den første historie ud af 26, den spilles 50 steder i landet i år, og næste år når Prop og Berta kommer tilbage, så viser de andet afsnit af historien.

Niels Ingolf med Prop pg Berta. Foto Joan Frisk
Der blev fulgt godt med, da Prop og Berta besøgte Ulstrup i mandags. Foto Joan Frisk