Fortsæt til indhold

Tidligere biskop om ægteskab, samliv og skilsmisse

Højskoleaften med tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen

Samfund
Anette Bonde

“Hold af, hold ud, hold fast” eller “Husk at vande hinandens – tørstige - kameler”. Sådan lyder oplægget fra tidligere biskop Elisabeth Dons Christensen i forbindelse med den kommende højskoleaften i Norddjurslands Valgmenighed onsdag 8. oktober på Allingåbro Hotel klokken 19 - 21.30.
“De romantiske bryllupper boomer og skilsmissetallene med. Men hvorfor er samlivet mellem to der elsker hinanden blevet så sårbart? Og hvad kan vi gøre for at hindre at sårbarheden bliver til skilsmisse og ulivssår i stedet for til godhed og glæde? Det vil blive en aften med både humor og alvor, for det handler jo om os mennesker som de underlige og forunderlige skabninger, vi nu engang er.”