Fortsæt til indhold

Til (fodbold)kamp mod sklerose i Ceresbyen!

Samfund
Jannik Schiermer Poulsen

Lørdag 4. oktober lægger Fodboldfabrikken i Ceres' gamle haller hus til en fodboldturnering i sklerosens tegn, hvor Ceres donerer 10 kroner per scoret mål.
Bag turneringen står en gruppe frivillige studerende, der vil være med til at skabe fokus omkring sygdommen sklerose, især blandt de unge. Derfor vil Sclerose Foreningen være til stede til arrangementet for at udbrede kendskabet til sygdommen.
Turneringen spilles mellem klokken 12-15, og der er plads til 15 deltagende hold á 4-5 spillere.
Arrangementet er gratis for tilskuere, men det koster 250 kroner per deltagende hold, og billetter kan købes her frem til klokken 14 torsdag 2. oktober.
Til gengæld er der så mulighed for at vinde præmier for over 20.000 kroner. Både for deltagere og tilskuere.