Partner Advokaters afdeling i Ringsted er kåret som Gazelle 2014
En åben og ærlig rådgivning angives som langt den overvejende årsag til den opnåede vækst.
VÆKST Partner Advokater har haft kontor i Ringsted på adressen Søgade 20 siden 2007, og har gennem alle år ydet kompetent rådgivning til personer og virksomheder inden for alle juridiske områder lige fra børnesager og skilsmisser til større byggesager og virksomhedsoverdragelser.
Partner Advokater har bestræbt sig på at rådgive åbent og ærligt i et sprog som alle kan forstå. Dette har betydet en stor vækst, og har nu medført, at Partner Advokater er kåret som Gazelle 2014. Kåringen har fundet sted blandt mere end 500.000 virksomheder og sidste år blev kun 1.357 virksomheder kåret.
Tallet for i år er ikke offentliggjort endnu, men der er ikke tvivl om, at Partner Advokater er en del af en eksklusiv flok. Advokaterne Louise Milthers og Steffen Nielsen udtaler:
- at de er meget stolte af resultatet, og at det viser, at der er stor efterspørgsel på den rådgivning som Partner Advokater yder.