Kald mig bare en gammeldags træner

Stadion i Thyregod ligger stille hen. Ove Pedersen kigger ud på den grønne plæne, der nok er fin men dog godt kunne trænge til en lille trimning.
Han har set så mange kampe på så mange forskellige fodboldstadioner, at han må have uofficiel danmarksrekord i den disciplin. Som tidligere topspiller og nuværende toptræner er fodbold hans arbejdsliv.
Og her på stadion i Thyregod er man måske nok et stykke vej fra de største stadions, men det er i Thyregod at basen, familien og historierne er. Han fyldte 60 år i lørdags, og i omrking 50 af de år, har han boet i Thyregod.
“Det er altså ikke fordi, jeg ikke kunne bo i en anden by. Thyregod er en super by at have børn i, men vores børn er flyttet fra reden, så der er ikke noget krav om, at det skal være Thyregod. Men omvendt er der heller ingen grund til at flytte. Det en god by, som min familien har været utroligt meget involveret i,” siger han.
I mange år har hele Danmark, og store dele af vore nabolande, været hans arbejdplads.
“Det er da blevet til mange kilometer i en bil. I Vestsjælland spurgte de også, om jeg ikke ville flytte til Slagelse, så jeg kunne være en del af det lokale liv, men den slags siger jeg nej tak til. At være fodboldtræner er lig med, at man kan hurtigt kan miste jobbet på grund af tre dårlige kampe. Basen er Thyregod, og herfra kan man nemt nå rundt i landet,” siger han.

Oldboys

Lige for tiden ser Thyregod mere til Ove Pedersen end længe, for han er for en stund ledig på arbejdsmarkedet. Tre års samarbejdede sluttede, da kontrakten udløb med Vestsjælland. Tre gode år.
Nu er han så ikke træner for noget hold, men det skal nu nok snart komme, regner han med.
Tiden går selvfølgelig med fodbold. Ud for at se kampe i weekenden, og derudover spiller han oldboys for både Thyregod og Brande. Og jo, det er svært ikke at tage fodbolderfaringen med ind på banen.
“Nej, det er ikke fedt at være de andre, Jeg har jo en erfaring, og det er svært ikke at dele ud af den” siger han og griner:
“Modstanderne kender mig jo også, og som regel er de positive, men der kommer dog også negative ytringer. Men det hører sig med, og alt i alt er det godt selv at spille bold, for så kommer man som træner ikke for langt væk fra fodboldens inderste væsen, når man selv spiller på banen”, siger han.
Ove Pedersen ved uhyggeligt meget om fodbold. Som ung spillede han selv i landets bedste række, og gennem mange år har han trænet topklubber i Danmark. Senest ført F.C Vestsjælland fra næstbedste række til overlevelse i Superligaen.

Gammeldags

Men lige nu er han så ledig på markedet. Samarbejdede med den sjællandske klub stoppede i maj, men han forventer ikke, at ledigheden varer ved.
“Der har været bud efter mig, men tingene passede ikke rigtigt sammen. Jeg kan tillade mig at træde et skridt tilbage, for mit CV fortæller mig, at jeg ved, hvad jeg kan og vil. Folk har altid set skævt til nogle af mine valg, men jeg ønsker en klub, hvor forudsætningen er, at jeg og klubben vil det samme,” siger han.
Ove Pedersen har været chefen længe. Først som bankmand, siden som træner. Og han nyder det, for han ved, at han kan det. Også selv om der altid er kritik undervejs, for sådan er det, når man leder et fodboldhold.
“Jeg har fået at vide, at jeg vil være med i alle beslutninger, men sådan er det ikke. Tværtimod. Hvis jeg ved, at mine folk er kompetente, og gør deres ting, så er jeg måske nærmest for lidt med ind over, for jeg stoler jo på dem. Men hvis folk ikke gør deres ting, så er jeg inde over, for så gør jeg det selv i stedet,” siger han.
Og fortsætter:
“Kald mig bare en gammeldags træner. Men jeg springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Der mange veje som skal føre til succes, og jeg ved, jeg tager den rigtige vej, nemlig ved at bygge tingene langsomt op og skabe et fundament bygget af kvalitet,” siger han, og forklarer videre, at en fortid som bankbestyrer har givet en fordel, som en træner ellers ikke ofte har.
Han kender til økonomi og ledelse på en helt anden måde end bare fra fodbolden.
“Jeg vil sidde med til bestyrelsesmøder i den klub, jeg er ansat i. Selvfølgelig ikke til alle punkter på dagsordnen, men det er vigtigt for mig, at jeg er med indeover de ting, der vedrører de sportslige aspekter, hvis jeg skal kunne opfylde alle visioner,” siger han.

Løftet i Parken

Ove Pedersen har boet i Thyregod det meste af sit liv. Han er bankuddannet og blev i alder af 27 år filialchef i Unibank i Thyregod. Som ung spillede han fodbold på højt plan, nemlig i landets bedste række. Men den havde hverken han eller andre i Frem Thyregod set komme.
“Næ, jeg havde ikke et stort talent og spillede serie 4 i Frem Thyregod. Men jeg havde en benhård vilje, og den bragte mig frem. Min passion og vilje gjorde forskellen,” siger han og nævner en speciel situation, han husker tydeligt.
“Som barn var jeg var i Idrætsparken og så en pokalfinale mellem Vejle og B1909. Da sagde jeg til mig selv, at jeg også en dag vil spille i Idrætsparken. Og det kom jeg til (KB mod Ikast). Det var stort for mig,” siger han og smiler.
Men det blev trænergerningen, der fik Ove Pedersen op blandt de store navne på fodboldkortet.
“Min første seniorhold, jeg trænede, var Vildbjerg. De havde en målsætning om at rykke op i Danmarksserien, og det gjorde vi. Og der fandt jeg ud af, at jeg er god til at fastholde den kurs, som klubben og jeg selv har stillet. Desuden stopper jeg ikke bare undervejs, selvom der kommer nye tilbud. Jeg gør tingene færdigt, siger han,
Sådan har det ofte været siden. Otte gange er han blevet bedt om at føre et hold en række op, og med succes til følge.
Hvilken klub det næste gang bliver, er i skrivende stund ikke til at vide. Og med mindre det bliver en klub i udlandet, så forbliver Thyregod basen. Old Boys gutterne kan i så fald se frem til at bibeholde deres utrolig erfarne forsvarspiller på deres hold.
For græsset er lidt grønnere i Thyregod. Det er her, man finder Oves Pedersens midtercirkel.