Fortsæt til indhold

Ove Pedersen fra Thyregod træner i OB

Samfund
Jeppe Rafn

Odense Boldklub har fyret Troels Bech og i stedet ansat Ove Pedersen som klubbens nye træner. Ove Pedersen bor i Thyregod og har en lang karriere som træner i danske topklubber. Senest i FC Vestsjælland fra 2011-2014, som han sikrede oprykning til Superligaen. Ove Pedersen er lige fyldt 60 år.
“Ove er en meget erfaren træner, der har et stort indblik i Superligaen. Han vil komme til klubben med friske øjne og nye idéer, og jeg tror på, at han kan sørge for, at vi arbejder os fremad i tabellen. Der er gjort et rigtig godt forarbejde af Troels Bech, så Ove skal ikke ind og lave en masse om. Han skal arbejde videre med det, vores trænerteam har udviklet indtil nu. Ove har et godt taktisk blik samt evne til at sætte spillet op. Desuden er han en meget pragmatisk træner, der har vist et talent for at udnytte potentialet i en given trup, så jeg tror jeg, at han kan vende billedet,” siger sportsdirektør Jesper Hansen til ob.dk.
Ove Pedersen har tidligere stået i spidsen for klubber som AGF, FC Midtjylland og Esbjerg og FC Vestsjælland.