Fortsæt til indhold

Gåtur til broerne over Allingåen

Søndagstur hen over engene ved Allingåen

Samfund
Anette Bonde

En gåtur i efterårs-naturen ved Allingåen er vel ikke det værste, man kan foretage sig. Søndag 12. oktober inviterer Norddjurs Kommune og Kyst- og Fjordcentret på en seks-syv kilometer gåtur fra Auning og hen over engene omkring Allingåen.
“Det giver et helt nyt perspektiv på det landskab, man normalt ser fra landevejen mellem Auning og Fausing. Vi krydser den første bro og følger åen opstrøms mod Gl. Estrup,” fortæller naturvejleder Carsten Enemark.
Det lave englandskab giver gode muligheder for at iagttage fugle og måske også lidt råvildt. Ruten går forbi en måske lidt ukendt kano/kajak rasteplads med toilet og shelters.
Turen er gratis at deltage i. Den starter fra p-pladsen bag Sundhedshuset/Brugsen i Auning klokken 10 og varer et par timer. Ruten er ikke egnet for dårligt gående og barnevogne.
Der gøres stop undervejs, hvor deltagerne kan nyde medbragt formiddagskaffe og brød.