Aros-direktøren leger Spielberg
Erlend Høyersten bygger en ny udstilling op som en Hollywoodfilm
"Der er nogle ting, jeg ikke vil fortælle om."
Nærmest inden interviewet går i gang, har den nye Aros-direktør slået fast, at der er elementer i hans nye udstilling, som skal opleves på stedet, og da den ikke er helt færdig, vil han endnu ikke afsløre alt.
Erlend Høyersten vil dog godt afsløre, at det sidste rum i udstillingen får tilført Indiana Jones-effekter, i ren Spielberg-stil.
Aros-direktøren, der blev ansat 1. januar har været en tur i museets samling og lavet udstillingen 'Out of the Darkness'.
Ideen har været at bygge udstillingen op som en fortælling med virkemidler som anslag og klimaks.
"Jeg snakkede med en af mine venner, som laver reklamefilm, om at lave en udstilling, der var bygget op som en film. Med en dramaturgisk opbygning, som man kender det fra film. Det har vi nu ført ud i livet," siger Erlend Høyersten.
Aros-direktøren undrer sig over, at måden man opbygger udstillinger på ikke har ændret sig mærkbart gennem de seneste mange år, selvom digitaliseringen har ændret vores kommunikationsform markant.
"Det er et paradoks, at resten af verden har ændret sig så meget, mens udstillingsformerne stort set er de samme," mener Erlend Høyersten.
I hans nye udstilling bliver gæsterne ledt igennem et sammenhængende forløb af korridorer og seks større rum, der har hvert sit tema.
I hele forløb tager udstillingen gæsten med på en forudbestemt rejse gennem forskellige stemninger.
En slags skabelsesberetning, forklarer den norske direktør.
"Skabelsesberetningen handler jo egentlig om at gå fra et nulpunkt til at der opstår noget. Og det forhold mellem harmoni og disharmoni, mellem lys og mørke, spiller vi på gennem hele udstillingen. Det er det, der driver historien frem," forklarer Erlend Høyersten om udstillingen, der hovedsageligt består af værker fra 1980 og frem.
Første rum er safran-gult og fyldt med tekstiler, der leder tankerne hen på tibetanske munke.
"Det bliver varmt og omsluttende. Meget matriarkalsk. Hvorimod det næste rum bliver ekstremt patriarkalsk. Her er vi nærmest på nulpunktet," forklarer direktøren.
Vil lave en 'pageturner'
Alle rum har én indgang og én udgang.
"Du ved aldrig, hvad der kommer om næste hjørne. Ligesom du ikke hvad, næste scene i en film er. Vi har totalt taget kameraføringen, som en Hollywood-instruktør eller en forfatter. Vi dikterer udstillingen: Du skal se det her nu. Det skal gerne være en ”pageturner”, som man slet ikke kan lade være med at gå videre i," siger Erlend Høyersten.
Rummene og de mørke korridorer, der forbinder dem, skal give følelsen af en labyrint.
"Det overrasker mig lidt, hvor uhyggelig den her korridor egentlig er blevet," siger direktøren og standser op.
"Tanken var at lave en korridor, der gav en desorienterende fornemmelse. Endevæggen er helt sort, så man bliver usikker på, hvor lang den egentlig er," siger Erlend Høyersten.
Det følgende rum skal skabe ro.
"Man bliver lettet. Her er harmoni og behageligt at være," forklarer Erlend Høyersten om rummet, hvor der endnu er tomt, men når udstillingen åbner, vil Bill Violas ”Five Angels for the Millinnium”, der normalt har til huse i De 9 Rum, være på plads.
Efter endnu en korridor ledes publikum ind i et rum med 150 værker opstillet på hylder langs væggene. I midten er der spejlfolie.
"Så går man og spejler sig i tingene. Jeg tror på, at for at begribe verden skal man gribe ud efter tingene. Men det her er også en erkendelse af, at det er umuligt at gribe ud efter hele verden," siger direktøren.
Også Olafur Eliassons værk ”Røgrummet” er fundet frem fra gemmerne.
"Jo mere, du forsøger at orientere dig, des mere desorienteret bliver du. Værket rykker dig ud af virkeligheden, og ind i et andet univers, som en god film gør. Det er en god kontrast til de sorte, tunge korridorer," siger direktøren og hiver sin mobiltelefon op af lommen og tager et hurtigt 'selfie' stående inde i den lyserøde farve.
Trives med detaljerne
Og så er vi tilbage ved det, Erlend Høyersten ikke vil fortælle om endnu. Udstillingens afsluttende rum, der skal opleves.
"Det bliver virkelig et klimaks," mener direktøren.
"Vi bruger filmens virkemidler for at forføre publikum. Men de bliver også forstyrret. Kunst er ikke bare en forbrugsvare, det er også erfaringer, der gør os klogere på at være mennesker."
Den nye Aros-direktør trives godt med at være helt nede i detaljerne i udstillingen.
"Jeg synes, det er super sjovt. Det lugter af plast og olie. Det er også en god måde at lære ens kolleger bedre at kende på. Alle vores museumsinspektører har været involveret i processen. Det ser jeg også som min rolle. At finde hver persons styrke, så vi får den bedste løsning i hver situation."
Han er spændt på, hvordan publikum reagerer på udstillingen.
"Jeg havde brug for at få strakt elastikken så langt, som vi kunne. Det er en måde at prøve vores grænser af på. Og teste publikums grænser. Hvem ved, måske får vi hadebreve for det. Men jeg håber, de synes, det er en sjov og interessant måde at gribe en udstilling an på."
Og det bliver sikkert ikke sidste gang, at direktøren selv står i spidsen for en udstilling.
"Jeg er meget optaget udstillinger, som inddrager publikum. Det skal vi gøre. Og jeg har masser af ideer."