Aldrig mere hælspore

Ny dansk forskning viser, at træning er effektiv til at behandle smerter i forbindelse med hælspore, også kaldet Faciitis plantaris, og der er hurtigere positiv effekt med træning sammenlignet med traditionel behandling med udspænding og indlægssåler.

Op mod 10 procent af befolkningen får på et tidspunkt problemer og smerter i svangsenen og dens hæfte under hælen. Der er tale om en irritationstilstand i selve senepladen under foden, der ofte får betegnelsen hælspore. Irritationen opstår typisk i forbindelse med løb og gang på hårdt underlag eller brug af sko uden afdæmpning i sålerne.
Tilstanden ses også ved pes cavus (hulfod) og visse gigtsygdomme. Fasciitis plantaris er svær at komme af med, og behandlingen er primært konservativ i form af for eksempel aktivitetstop, evt. smertedækning og aflastende fodtøj med indlægssåler.

I dag ved man, at styrketræning har god effekt på ømme akillessener. I den forbindelse valgte fysioterapeut, ph.d. Michael Skovdahl Rathleff og kolleger fra Aalborg Universitet at undersøge, om man kunne finde samme positive effekt af træning til hælspore, hvor senen i svangen er blevet overbelastet og dens hæfte på hælen giver smerter.
Der indgik 48 patienter med symptomer på hælspore i studiet, og de blev inddelt i to grupper. Den ene gruppe fik skoindlæg og skulle udspænde den ømme muskulatur dagligt, mens den anden gruppe fik skoindlæg og skulle gennemføre en enkel øvelse hveranden dag i tre måneder.
Efter tre måneder var der markant forbedring hos den gruppe, der havde styrketrænet, mens man først så en lettelse af smerterne i udspændingsgruppen efter et år.

Studiet viser altså, at en ganske simpel øvelse virkelig kan gøre en stor forskel.
"Vi har med den nye viden et nyt effektivt redskab til behandling af hælspore, som generelt tidligere har været svære at komme helt til livs med”, siger fysioterapeut Morten Skovdal Rathleff.

Hvornår må man løbe igen?

Når først man er blevet smertefri, er det vigtigt ikke at gå i gang med at løbe på samme niveau som før. Man skal gå forsigtigt i gang med træningen igen.
Start med max 3 kilometer pr. løbetur og øg herefter med ca. 10 % pr uge.
Inden man begynder at løbetræne, skal man have været smertefri i mindst fire uger og kunne gå 10 km uden smerter.
Endvidere er det en god idé at fortsætte med at lave øvelsen, som beskrevet ovenfor, også selv om smerterne er gået væk igen.

Øvelser

Øvelsen (se billedet) kræver et trappetrin, et håndklæde og evt. en rygsæk fyldt med eks. vandflasker til at øge belastningen. Håndklædet skal bruges til at få den maksimale bagoverbøjning (dorsalfleksion) i tæerne.
Øvelsen består af et hælløft med maksimalt bøjning af tæerne. Træningen består i begyndelsen af tre sæt af 12 gentagelser (3 x 12) . Det vil sige, at øvelsen gentages i alt 36 gange.
Korrekt udførelse: Kom op på tå på tre sekunder (koncentrisk fase.) Hold stillingen i to sekunder (isometrisk fase). Sænk igen på to sekunder (ekscentrisk fase).
Belastningen kan øges yderligere ved at tage en rygsæk på ryggen med eks. nogle fyldte vandflasker i. Endvidere sænkes antallet af gentagelser til 10 stk. og antal sæt øges til 4. Dvs. (4 x10) gentagelser.
Målet i sidste ende er hård træning med en belastning, der lige kan klares 8 gentagelser. (4 x 8)