Fortsæt til indhold

Yahya Hassans digte sælger billetter

Forsalget er det bedst sælgende i teatrets historie

Samfund
Fred Jacobsen

Det er muligt, at anmelderne er kritiske over for Mungo Parks teaterforestilling Yahya Hassans Digte.
Men publikum strømmer til, fortæller teatrets direktør Lasse Bo Handberg.
“Jeg skal ikke klage. Det er indtil videre den forestilling i teatrets historie, der har solgt bedst i forsalget”, fortæller han til Lokalavisen.
Mungo Parks satsning bygger på den unge Aarhus-digter Yahya Hassans meget omtalte digte og er et samarbejde med Aalborg Teater.
Stykket er instrueret af Minna Johannesson. Der var premiere den 8. oktober. Stykket spiller frem til den 25. oktober og igen fra 12.-28 februar.