Helge og Bente Kristensen, Fredericia “Vi har styr på sorteringen, og vi holder også lidt øje med vores lejere. Skal folk sortere ordentligt, skal man faktisk bare forklare dem, at det er sund fornuft.”
Affald er ikke bare affald, det er også en ressource. Kan du håndtere dit affald? Spørgsmålet blev stillet i tilknytning til Lokalavisen Budstikkens artikelserie om EU-valget, der jo finder sted den 25. maj.
Anja Bendig, Taulov “Jeg er god til at sortere - med en tyk streg under. Jeg kan vist ikke gøre det meget bedre. Måske, hvis mængden og især vægten spillede en større rolle.”Peter Andersen, Fredericia “Jeg må faktsik indrømme, at jeg ikke er speciel god til at sortere mit affald. Måske kunne jeg blive det, hvis det var lidt lettere at komme af med.”Berit Fournaise, Fredericia “Jeg er da rimelig god til sortering. Jeg synes, at vores system kører fint. Jeg tror dog, at kommunerne kunne lære noget mere af hinanden - for eksempel ved at ensrette området noget mere.”Bjarne Ebsen, Fredericia “Jeg affaldssorterer ikke. Jeg synes, at det skal være meget nemmere. Vi skal have forskellige beholdere til de forskellige affaldstyper.”