Danskerne skal sortere mere affald
Danmark skal leve op til EU’s mål om, at 50 procent af husholdningsaffaldet skal sorteres inden 2022
Danskerne skal sortere mere affald
Fremover skal ud med affaldet, er der stor chance for, at du skal sortere alt: Bananskrald, stanniol, konserveresdåser. ?Ifølge regeringens ressourcestrategi, ”Danmark uden affald”, skal danskerne i år 2022 genanvende 50 procent af husholdningsaffaldet. Det betyder, at Danmark i langt højere grad skal genanvende i stedet for at brænde af i forbrændingsanlæg.
”Nogle kommuner er allerede godt i gang med at tilbyde nye affaldsordninger ved husstanden, mens andre ikke er helt startet endnu. I løbet af de næste år skal der dog være skruet kraftigt op for genanvendelsen af en langt række forskellige affaldstyper, hvis kommuner skal nå målet,” siger Anne-Mette Lysemose Bendsen, tekniker ved Miljøministeriet. Hun henviser til, at genanvendelsen af husholdningsaffaldet i dag kun er 22 procent.
Verdensmester i forbrænding
Sammenlignet med de fleste andre nordeuropæiske lande, er Danmark langt bagud, når det handler om at genanvende husholdningsaffald. Det skyldes, at vi i 1990'erne blev ”verdensmestre” i forbrænding. Danmark er i dag nummer otte i EU, når det handler om at genbruge kommunalt indsamlet affald. Det betyder, at vi ikke har de samme høje genanvendelsesprocenter, som de europæiske lande, der genanvender mest. Det skyldes blandt andet, at flere lande i Europa ikke forbrænder affald, som vi gør her i landet.
Affaldsramme
Affald er under miljøområdet, hvor både EU og medlemslandene bestemmer. I 2008 blev Affaldsrammedirektivet vedtaget, og efterfølgende er det blevet indarbejdet i den danske affaldsordning. En af grundstenene i direktivet er, at halvdelen af husholdningsaffald som papir, glas og metal skal genanvendes i 2022. ”Der er jo ikke kun i Danmark, vi taler om affaldssortering. I EU er der også fokus på at øge genanvendelse. Med ”Danmark uden affald” forventer regeringen derfor, at Danmark opfylder EU-målene indenfor emballage, elektronik og øget genanvendelse af husholdningsaffald,” siger Anne Mette Lysemose Bendsen.
Æbleskrog og rugbrød
Udover EU-målene lægger regeringen op til, at det organiske affald skal sorteres og bruges igen. Det betyder, at danskerne ikke kun skal sortere pap og vinflasker, men også æbleskrog, elpærer og kødpålæg. Danmark starter dog ikke helt fra bunden.
Allerede i dag har vi forskellige ordninger, hvor vi genanvender affaldet. Det gælder for eksempel pant på dåser og flasker og behandlingskrav til forskellige typer pvc-affald. I dag genanvendes kun 22 procent af husholdningsaffaldet. Målet er, at 50 procent skal genanvendes indenfor de næste otte år. Organisk affald som for eksempel kartoffelskræller, kan bruges i biogasanlæg, som blandt andet laver husdyrgødning til gas. På den måde udnytter Danmark plantenæringsstoffer som fosfor og kulstof, som findes i madaffald.