Man skal holde hvad man lover
Vera og Bent Hansen blev gift i 1949. I sidste uge fejrede de krondiamantbryllup
“Jeg husker bedst præsten, der simpelthen havde så travlt med at få klædt om efter vielsen, fordi han skulle til fodbold. Det husker jeg.”
Det er ganske forståeligt, at ikke alle minder fra hendes bryllup står lysende klart længere, for det er hele 65 år siden, at Vera Hansen gav sin Bent sit ja i Sankt Ansgar Kirke i Bramming. Kalenderen viste den 2. oktober 1949, da de to efter halvandet års kæresteri blev mand og kone. Den 2. oktober 2014 fejrede parret krondiamantbryllup.
Siden deres ja'er i 1949 er fire børn, 14 børnebørn og 20 oldebørn kommet til. Størstedelen af deres ægteskab er de levet på et husmandssted i Bramming rig på plads og heste, men for godt 14 år siden søgte de mod Esbjerg og en mindre krævende bolig.
“Men det var lige tidligt nok. Jeg var kun 74 dengang, så vi skulle have ventet ti år,” siger Bent Hansen, der dog nyder seniortilværelsen med sin Vera i Sønderris.
At holde hvad man lover
Det er ikke mange forundt at fejre 65 års bryllupsdag. Man kan vel godt tillade sig at kalde den slags mennesker for en slags ægteskabseksperter, men Bent Hansen har nu ikke en liste af råd at dele ud af.
“Opskrift? Den er der ikke nogen af. Det handler om at man giver hinanden et løfte, lover hinanden noget den dag, og det skal man holde.”
“Vi har nu også altid gjort meget ud af at have fælles interesser og interessere os for hinanden. Bent har været ivrig ringrider gennem mange år, og jeg har altid taget med på hans ture,” siger Vera Hansen, mens gæsterne strømmer ind til parrets fest i Zone Esbjerg, det tidligere Esbjerg Legeland.
63 er inviteret til krondiamantbryllupsfest i de barnlige omgivelser. Stedet er nu mest valgt af hensyn til de mange oldebørn, men Bent og Vera har også holdt af at lege i deres 65. år gamle ægteskab.
“Det har vi. Vi har alle dage tumlet med både børn og børnebørn. Nu kigger vi mest på,” smiler parret.