Fortsæt til indhold

Tricktyve forsvandt med varevogn fuld af tyvekoster

Opdaget af kvindelig kunde, som forfulgte dem i sin bil

Samfund
Ina Bjerregaard

Fredag aften var der butikstyve/tricktyve i Netto ved Petersbjerggård. Tyvene var i flok, og de gik rundt og distraherede de ansatte. Det opdager en kvindelig kunde i butikken. Da hun har betalt sine varer går hun efterfølgende ud på P-pladsen til sin bil. Her ser hun pludselig en flok på flere personer køre en indkøbsvogn ud fyldt med varer, som de læsser ind i en varevogn. Det oplyser Kolding Lokalpoliti.
Kvinden sætter efter bilen, og kontakter politiet, som hun derefter er i stand til at give bilens registreringsnummer. Bilen viser sig at være hjemmehørende i Aarhus.
Kvinden mister dernæst kontakt til bilen, og da politiet får patruljer ud på motorvejen, er de ikke i stand til at lokalisere bilen nogen steder.
Det vides ikke, hvor meget, der blev stjålet.