Fortsæt til indhold

DTU også ramt af mystisk byggeaffald

DTU i Lyngby har ‘modtaget’ flere læs med byggeaffald, som minder om det fra den katolske kirke i Hørsholm

Samfund
Morten Timm

Efter Ugebladets afsløring af ulovligt dumpet byggeaffald fra den nedrevne katolske kirke i Hørsholm har en vognmand gjort opmærksom på, at flere lastvognslæs med byggeaffald også er blevet smidt hos DTU i Lyngby.
Læs også: Byggeaffald smidt midt på vej
Samt at det i mistænkelig grad ligner det byggeaffald, som ulovligt blev dumpet i Kokkedal Industripark, i Nivå og i Vedbæk hos entreprenørfirmaet Barslunds arbejdesområde ved Helsingørmotorvejsudvidelsen.
Læs også: Nedrivningsfirma: En virkelig dårlig sag

Overvejer politianmeldelse

Hos DTU bekræfter campusdirektør Jacob Steen Møller, at der er tippet ulovligt affald af på deres område.
“Vi har endnu ikke undersøgt, hvor det kan stamme fra. I første omgang har vi blot sikret, at det ikke kan forurene vores jord, men vi går og overvejer en politianmeldelse,” oplyser campusdirektøren til Ugebladet.
Læs også: Se billederne af den nedrevne kirke
Det sker til tider, at der smides affald på DTUs enorme areal i Lyngby, men slet ikke i det her omfang, oplyser Jacob Steen Møller, der finder det helt uantageligt, at nogen kan smide så store mængder.
“Det er uden tvivl det værste, vi har oplevet. Derfor vil vi også nøje vurdere, hvad vi vil gøre videre frem,” siger han.
Byggeaffaldet er smidt på DTUs jordopmagasineringsplads ud mod motorvejen.