Fortsæt til indhold

Vandværkslukning kan give oversvømmelser

Vandværk ved Slangerup skal vedligeholdes - og det kan give grundvandsstigninger i området

Samfund
Tim Panduro

Vandværket ved Slangerup skal lukke ned for at gennemføre vedligeholdelse af værket. Når vandværket lukker ned, så stopper tilførslen af vand til værket.

Derfor bliver der ikke pumpet så meget vand op ved de tilhørende kildepladser, og det kan medføre, at grundvandet i området stiger.

Det er HOFOR, Hovedstadens Forsyningsselskab, der indvinder vand i området, og de berørte kildepladser hedder Attemose Kildeplads, Hørup Kildeplads, Strø Kildeplads og Æbelholt Kildeplads.

Bor man i området og har kælder, er det fornuftigt at tage nogle forholdsregler.

HOFOR anbefaler derfor, at man fjerner værdier fra kældergulvet særligt, hvis der kommer kraftig nedbør.

Når HOFOR starter vandindvindingen op efter uge 47, vil grundvandsstanden igen sænke sig i områderne.