Fortsæt til indhold

Dygtige cyklister i kommunens skoler

Samfund
Kim S. Andersen

Til den kommunale cyklistfinale på Risskov Skole forleden var de 3 vindere, som alle vandt en helt ny cykel: Nummer 1: Iben Madsen fra Vestergårdsskolen, nummer 2: August Agergaard fra N.F Fjordsgade Skole og nummer 3 er Kamilla Jakobsen fra Jakobsskolen.
Desuden fik alle 25 deltagere ved cyklistfinalen 2 stk. fribilletter til Tivoli Friheden.
På selve finaledagen skulle alle 25 deltagere dyste i tre forskellige discipliner: Teoriprøve, behændighedsbane i skolegården og en praktisk cykelprøve på vejene i Risskov. Desuden fik alle elever undervisning i førstehjælp, og der var fælles morgenmad og frokost.

"Det var generelt en rigtig god og hyggelig dag, hvor vejrguderne viste sig fra sin bedste side, og dermed var medvirkende til, at børnene havde en rigtig god oplevelse. Rent færdselsmæssigt var der ikke ret meget at komme efter, men når finalefeltet kun består af de lokale skolers dygtigste elever, var det vel også forventeligt,” siger politiassistent Allan Nielsen fra Østjylland Politis Forebyggelsessektion.