Nyt sundhedshus med plads til træning på vej
Ry Fysioterapi tager i december første spadestik til nye, topmoderne lokaler i Kildebjerg Ry.
Ry Fysioterapi har længe ønsket sig et samarbejde med andre sundhedsudbydere og bygger derfor ikke kun til sig selv.
Målet er et sundhedshus, som har plads til flere forskellige behandlere.
Desuden har Ry Fysioterapi et stort ønske om at hjælpe patienterne med forebyggende aktiviteter, så de kan forblive sunde og ved godt helbred. Det vil træningssalene blandt andet bære præg af.
Derudover kommer fysisk træning til golfspillere på programmet.
”Netop her i Kildebjerg Ry er rammerne optimale for et kommende sundhedshus. De fysiske rammer med Pulsparken, golfbanen og naturen lige udenfor døren, og på længere sigt et større både bolig- og erhvervsområde, gør området oplagt for sundhedshuset,” siger Michael Hald
Sundhedshuset forventes indflytningsklar i august 2015.