Fortsæt til indhold

Eurospar i Hammel lukker allerede 2. februar

Hurtig lukning efter afsluttede forhandlinger med Tema Centrets ejer, Top Danmark

Samfund
Kian Johansen

Først hed datoen 'før sommerferien 2014'.
Men nu lukker Eurospar i Hammel allerede 2. februar, bekræfter Sisse Merrild Nielsen, kommunikationsmedarbejder i Spar, der ejer Eurospar i Hammel. Det har ikke været muligt at få kontakt til direktør Michael Østergård for en kommentar.
Efter forhandlinger med Temacentrets ejer, Top Danmark, så rykker Eurospar ud hurtigst muligt og det er så allerede 2. februar.
De fleste af de godt 20 medarbejdere har endnu ikke fundet job, men Spar lover at gøre så meget som muligt for at finde jobs til dem, eventuelt i andre Spar-butikker, har det tidligere lydt i en pressemeddelelse fra Spar.
Der er endnu ikke fundet en anden lejer til de godt 1000 kvadratmeter butikslokaler i Temacentret, men der arbejdes på sagen, forlyder det.