Værdien af at være sat sammen...

Svend Åge Madsens roman "Se dagens lys" handler om et samfund, hvor man har afskaffet sorg og frustration. Al ulykke kommer af, at mennesker har en primitiv trang til at binde sig til hinanden, mener de, der har indrettet samfundet. Derfor er det nye samfund indrettet sådan, at der gennem alle soveværelser går et computerstyret transportbånd – og hver morgen vågner man op et nyt sted, med nye familiemedlemmer, nyt arbejde og så videre. På den måde er menneskene blevet lykkelige ved at være helt sat fri fra individuelle bånd og besværlige forpligtigelser.
Men en nat laver computeren en fejl. Elef og Maya, som før har været placeret i samme hus, bliver sat sammen igen. De bliver forelskede i hinanden, ønsker at blive ved med at vågne op ved siden af hinanden, de vil forpligtes på hinanden og have en historie sammen. Derfor bryder de ud af systemet. Uden for systemet møder de Varinka, en klog gammel kone, som kan fortælle dem om, hvordan det var i tiden før "udskiftningssystemet". Hun var lige som alle andre blevet tilbudt at være med i det nye samfund, men havde afslået det med begrundelsen:
"Jeg vil hellere bakse med livet og være ulykkelig, end jeg vil have lykken foræret!"
På søndag handler det i kirken om de ord af Jesus, hvor han siger:
"Jeg er vintræet, I er grenene."
Dé ord handler også om værdien af at være sat ind i en sammenhæng.
Det er rigtigt, at det ind imellem er besværligt at være bundet til hinanden i kærlighed, og at det kan give os sorger. Men det er også ved at være bundet til hinanden og til Gud, at vi kan hente kraft og styrke til livet.