Stigende fokus på Cash Management
I en verden hvor kredittiden bliver stadigt længere, stiger behovet for at have fokus på virksomhedens likviditet.
BANK Cash Management handler kort og godt om at få sine penge så hurtigt som muligt i kassen - så billigt som muligt, og få dem til at blive der så længe som muligt.
Det findes der hos bankerne en række forskellige services og systemer der kan hjælpe erhvervskunderne med, og hos Danske Bank Køge glæder man sig over, at være godt rustet til at hjælpe kunderne med at optimere likviditeten.
En særlig styrke
Bankens særlige styrke inden for området ligger ifølge erhvervschef Lasse A. Sørensen dels i at man kan tilbyde nogle yderst stærke systemer og IT-værktøjer, udviklet af banken selv, og dels ved at man råder over specialister, der kan trækkes på når behovet opstår.
- Når vi hos Danske Bank fx håndterer Statens betalinger, er vi naturligvis nødt til at udvikle nogle systemer der kan håndtere de helt store kunder, men derigennem får vi faktisk også nogle funktioner og services i vore systemer, der kommer alle vore erhvervskunder tilgode, for funktionaliteterne er jo mange gange de samme, siger Lasse A. Sørensen.
Et godt eksempel på et velfungerende værktøj hos Danske Bank er Business Online, som er bankens netbank for erhvervskunderne.
Den er yderst fleksibel i sin funktionalitet og kan hele tiden udbygges i takt med at behovet opstår. Der er fx. et administrationsmodul til Business Online, og det betyder at virksomhedens økonomiansvarlige midlertidig kan tildele en medarbejder adgang til at kunne godkende betalinger i ferieperioder, for nu blot at nævne én funktion.
Og vil man selv klare det, har man også udviklet Business Online i tablet og smartphones form, så firmaets bankforretninger kan klares hjemmefra, på farten eller fra poolkanten under sommerferien.
- Det handler om at gøre det nemt og smidigt for kunderne, og at de altid uanset størrelse, skal have adgang til de funktionaliteter vi udvikler i vores store systemer, fortæller han.
Udviklingen af Cash Management går stærkt
Hos Danske Bank har man et erklæret mål om at være "firstmover" på udvikling af nye funktioner inden for Cash Management. Og i følge Lasse A. Sørensen går udviklingen rigtig stærkt i øjeblikket.
- I takt med at vi får flere og flere kunder, der gør brug af vore Cash Management systemer og funktioner, lægger vi også mange kræfter i hele tiden at udvikle systemerne, så vi løbende kan tilbyde kunderne nye funktioner, der er med til at optimere likviditeten og styre flowet af deres betalinger, både i Danmark og udlandet.
Men, samtidig er det vigtigt at understrege, at der er virkelige mennesker bag de mange systemer, for det er bankens rådgivere og eksperter der er med til at definere behovet for udvikling, på baggrund af de behov der flages op fra kunderne, fortæller han. Og derfor er han også meget tydelig i sin opfordring til kunderne.
- Uanset hvilken Cash Management udfordring man står med, skal man blot henvende sig, og ikke begrænse sig. Vi er klar til at tage imod hvilken som helst udfordring. Og hvis ikke vi selv kan løse det, kan vi trække på specialister, der så vil søge at hjælpe kunden, fortæller han og tilføjer:
- og skulle man ønske rådgivning en tidlig morgen eller en aften, har Danske Bank også rådgivere tilknyttet i en Helpdesk, der kan kontaktes pr. telefon udenfor normal åbningstid.
Køge har stærk tiltrækningskraft
Som erhvervschef i Danske Bank Køge glæder Lasse A. Sørensen sig over den stærke tiltrækningskraft Køge har.
- Jeg forventer at der vil komme flere nye virksomheder til Køge, i takt med den stærke udvikling byen og hele området oplever i disse år.
I Danske Bank kan og vil vi meget gerne hjælpe erhvervskunderne med finansiering og rådgivning af de gode og sunde projekter, og jeg har absolut positive forventninger til at kunne byde nye erhvervskunder velkommen her hos os, siger han.