Fra dagen til vejen
Grethe Bo Madsen
Kan søndagens højmesse være anderledes end den, vi normalt kender? Det vil fire medlemmer af Ry menighedsråd, Mette Obel, Tove Bendixen, Freddy Jensen og Lena Zweiniger i samarbejde med sognepræst Jesper Hanneslund give et bud på i løbet af det kommende efterår og vinter.
Tanken er ikke at udkonkurrere den traditionelle højmesse, men at forsøge at tilføje en nutidig og personlig vinkel på, hvordan evangeliet også kan formidles og opleves. De fire gudstjenester har overskrift: Handling eller hengivelse, Skyld og skæbne, Forventninger, Ansvar og samvittighed.
Tidspunkter for de nye gudstjenester bliver annonceret på www.rykirke.dk.