Fortsæt til indhold

Trafikken flyttes på Køge Bugt Motorvejen

- de to kommende weekender

Samfund
Arkiv

TRAFIK: Vejdirektoratet skal nedtage de stilladser, som har været brugt til at støbe to nye broer på Køge Bugt Motorvejen. Det giver trafikale ændringer og færre vejbaner på motorvejen i de to næste weekender.
Det drejer sig om broen mellem tilslutningsanlæg og , der fører Solrød Byvej over motorvejen, samt broen der skal føre Engstrupsti mellem tilslutningsanlæg og over motorvejen.
Arbejdet med at nedtage stilladserne foregår over to weekender fra fredag den 24. oktober kl. 19.00 til mandag den 27. oktober kl. 05.00 og igen fra fredag den 31. oktober kl. 19.00 til mandag den 3. november kl. 05.00.
I disse to weekender vil trafikken på motorvejen omkring broen blive flyttet til den ene side af vejen, og der vil kun være to vejbaner i hver retning. Der vil desuden være nedsat hastighed til 50 km/t omkring broen. Bilister på Køge Bugt Motorvejen må derfor forvente kø.
De nye broer er en del af Vejdirektoratets udbygning af Køge Bugt Motorvejen fra 6 til 8 spor på strækningen Greve S - Køge.
- Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener trafikanterne oplever, og vi bestræber os på at gøre arbejdet færdigt så hurtigt som muligt, oplyser projektleder Erik Stoklund Larsen fra Vejdirektoratet.
pm