Auning-pige blandt chimpanser og ebola, 2.

Sofie Meilvang, tidligere Auning-pige, har som nævnt i forrige artikel, arbejdet som manager på chimpanseredningsstationen Tacugama Chimpanzee Sanctuary i Sierra Leone siden april i år.
Stationen er eksil for 90 chimpanser, af arten vestlige chimpanse, i det vestafrikanske land, hvor denne art er truet på sin overlevelse af jægere og af, at naturlige levesteder ødelægges af tømmerhugst, landbrug og minebrug. På grund af ebola-epidemien er selve redningsstationen nu også kommet i problemer.

Turisterne bliver væk

En stor del af stationens indtægter kommer fra turisme, men på grund af ebolaepidemien bliver turisterne væk.
Stationen søges nu holdt i gang ved hjælp af donationer, fonde og andre veje. I det daglige tager stationen mange forholdsregler for at beskytte sine ansatte mod ebola.
Alle vasker hænder i en klorinopløsning, får taget deres temperatur ved ankomst om morgenen og briefes om de nyeste tilfælde af ebola i Sierra Leone. Stationen er nu lukket for alle udfrakommende.
“Det vigtigste for os er, at vores ansatte og chimpanserne er sikre.”

Bushmeat

Redningsstationen søger også fonde til oplysningskampagner om ebola og såkaldt bush meat (kød fra vilde dyr, red.). Tacugama har i mange år forsøgt at få folk til at holde sig fra bush meat, ikke kun for at beskytte dyrene, men også fordi mange sygdomme overføres herfra til mennesker.
“Lige nu er folk meget opmærksomme på det, og overalt i Freetown ser man plakater der siger “Don't Eat Bushmeat”.
Mange af Anne Sofie Meilvangs familiemedlemmer og venner har spurgt hende, hvorfor hun ikke bare tager hjem og kommer igen, når det hele er overstået.

Har ikke lyst til at vende ryggen til, når det bliver svært

Personligt føler hun dog ikke, der er en stor risiko for at blive smittet med Ebola.
“Jeg bor heroppe i skoven og undgår selvfølgelig kontakt med syge mennesker og prøver generelt at være lidt mere forsigtig, end normalt. Jeg tror, det føles værre at sidde derhjemme og se nyheder om ebola, end at leve midt i det. Man vænner sig til det, og jeg føler stadig, jeg har nok kontrol over mit eget liv her og kan træffe de rigtige beslutninger til at undgå at blive smittet.”
Hun vidste godt, da hun valgte at komme til Sierra Leone, at det formodentlig ville blive mere krævende end at arbejde i Danmark.
“Jeg har påtaget mig et stort ansvar ved at sige ja til den her stilling, og har ikke lyst til bare at vende ryggen til vores ansatte og chimpanserne, så snart det bliver lidt svært. Jeg kan tage hjem i morgen, hvis jeg føler det bliver for usikkert. Ingen af de lokale ansatte har det valg. Derfor bliver jeg nødt til at gøre mit bedste og hjælpe dem så godt jeg kan.”

Ansvar for chimpanserne

Anne Sofie Meilvang føler også et stort ansvar for chimpanserne.
“Hver morgen når jeg på vej til mit kontor, går forbi dem i deres anlæg, tænker jeg på, at selv om de har det godt her, så er det slet ikke et liv i fangenskab, de var født til at leve. De skulle leve et frit liv inde i skoven med deres familier. I stedet er de, på grund af de krybskytter der skød deres familier eller de mennesker der fældede deres skov, nødt til at leve bag et hegn, måske resten af deres liv. Vi mennesker skylder dem en hel del, og jeg kan prøve at give en lille del tilbage. Så, så længe jeg har modet til at blive, så har jeg lovet dem, at jeg bliver og passer på dem, så godt jeg kan.”
På trods af den alvorlige situation føler Anne Sodie Meilvang stadig, at det er et kæmpe privilegie at bo inde i en smuk regnskov og have kontorudsigt til en flok chimpanser, der sidder højt oppe i et træ.
“Og jeg er optimistisk. De sidste par uger har omverdenen virkelig fået øjnene op for ebolakrisen, og der er hjælp på vej fra hele verden. Kinesiske læger, britiske soldater med mere ses nu overalt i Freetown. Nye behandlingscentre er ved at åbne, og jeg håber og tror, at der med fælles hjælp snart bliver styr på situationen, og at vi kan forsætte vores arbejde med at beskytte Sierra Leones chimpanser.”