Fortsæt til indhold

FCN inviterer til åben træning

Onsdag åbner FC Nordsjælland portene, så alle kan komme ind og se superligaholdets træning

Samfund
Helene Stolle

Efterårsferien er for mange en fodboldfri uge, men ikke hos FC Nordsjælland. De benytter derimod landskampspausen til at invitere sine fans indenfor. Onsdag den 15. oktober er der nemlig åben træning på Farum Park.
Når der er åben træning, er cheftræner Ólafur Kristjánsson udstyret med mikrofon under hele træningen, så alle kan høre, hvordan han guider holdet gennem de forskellige øvelser, som bliver trænet frem til kampen mod SønderjyskE. En kamp, der spilles næste lørdag den 18. oktober på Farum Park.
Den åbne træning begynder allerede klokken 9.30 i aktivitetszonen, hvor der er intro til event-zonen med konkurrencer og en masse forskellige aktiviteter. Det er også her, man kan møde Tigerklubben og hilse på Timba.
Fra klokken 10.15 rettes der fokus mod banen, hvor spillerne går i gang med at træne klokken 10.30. Herefter vil der være mulighed for at få autografer og billeder med spillerne. Som en særlig gestus til medlemmer af Tigerklubben, kan de komme på banen og sparke et straffe på en superliga-målmand.