Fortsæt til indhold

SC Egedal jagter ny pokal-triumf

Ølstykke Stadion danner onsdag aften rammen om pokalkampen mellem SC Egedal og 2. divisionsklubben Varde

Samfund
Arkiv

SC Egedal opnåede sit største og flotteste resultat til dato, da man i sidste måned slog Superliga-klubben FC Nordsjælland ud af DBU-pokalturneringens anden runde.
En imponerende fight endte 1-1 efter forlænget spilletid, men i den efterfølgende straffesparkskonkurrence trak SC Egedal det længste strå og vandt 5-4.
Lodtrækningen til tredje runde gav ikke den ønskede kassekamp mod FCK eller Brøndby. I stedet må SC Egedal-spillerne "nøjes" med 2. divisionsklubben Varde.
Og netop Varde kommer ikke til Ølstykke med den største selvtillid i bagagen. Holdet har i 2. division Vest ikke vundet i de seneste syv kampe, hvilket placeringen som nummer 13 også viser.
Pokalkampen på Ølstykke Stadion spilles onsdag klokken 19.00.