Fik knytnæve i ansigtet på pub
Knytnæven forårsagede styrtende næseblod og en formentlig brækket næse
Ina Bjerregaard
En bytur endte i en næsestyver for en 24-årig mand fra Aarhus, da han natten mellem lørdag og søndag var på besøg på Old Irish Pub i Jernbanegade i Kolding.
Her blev han nemlig lidt over to ramt at et knytnæveslag, der straks resulterede i styrtende næseblod, det oplyser politikommissær Carsten Andersen fra Kolding Lokalpoliti til Lokalavisen.
Politiet efterforsker sagen og har en mistanke om, hvem gerningsmanden er. Bliver han fundet, står han til en sigtelse for overtrædelse af straffeloven og til 30 dage i fængsel.
Offeret har fået sin næse undersøgt. Hvorvidt den er brækket er endnu ikke bekræftet, men det formoder politiet.