Fortsæt til indhold

Kinesisk opkøb

Dynaudio i Skanderborg solgt til storspiller i elektronikindustrien, GoerTek Inc., som er hjemmehørende i Weifang

Samfund
Af Erland Rasmussen

Aktiemajoriteten i Dynaudio i Skanderborg, som regnes for en af verdens førende producenter af højttalere, er netop blevet overtaget af en kinesisk baseret virksomhed.
Tirsdag 21. oktober blev der således indgået en aftale om salg af 83 procent af Dynaudios aktier til GoerTek Inc., som er hjemmehørende i Weifang og børsnoteret i Kina, og som skulle høre til en af de førende virksomheder indenfor akustik og elektronik, oplyser Dynaudio i en pressemeddelelse.
Overtagelsen ses af Dynaudios direktør, Lars Prisak, som en fantastisk mulighed for at kunne videreudvikle selskabet under et professionelt industrielt ejerskab.
Dynaudios stifter og storaktionær, Wilfried Ehrenholz fortsætter som minoritetsaktionær og som bestyrelsesmedlem i selskabet.
Administrerende direktør Lars Prisak og bestyrelsesformand Johannes Bogh fortsætter i henholdsvis direktion og bestyrelse, begge med en mindre aktiepost. Produktion og produktudvikling vil fortsat være baseret i Skanderborg.