Lyngby Gymnasium dropper bøgerne
Al undervisningmateriale ligger på elevernes iPads. Ifølge rektor Ivar Ørnby er der mange fordele ved det, men om de faglige resultater bliver bedre, er stadig uvist
Lyngby Gymnsium, der startede sine første fire klasser i 2013 og i år sagde goddag til yderligere fem klasser, har sagt farvel til samtlige bøger og er nu helt og holdent et digitalt gymnasium. I følge rektor Ivar Ørnby er der flere fordele ved, at eleverne og lærene har deres bøgere på en iPad. "En iPad kan alt. Man kan læse bøger, lave opgaver, lave film og tegnefilm på iPad'en. Eleverne synes, at det er fantastisk at have alle undervisningmidler samlet et sted. Og vi ved, at elever altid har deres materialer med sig," siger Ivar Ørnby.
Innovation
Lyngby Gymnasium er et innovationsgymnasium med en strategi om, at være helt oppe på beatet hvad angår nye tiltag indenfor forskning og undervisning. "Endnu en fordel er ifølge rektoren at bøgerne regelmæssigt opdateres. Det betyder, at man ikke skal ud at købe nyt materiale og kassere gammelt," siger han. Men økonomisk er der endnu ikke nogen gevinst ved at være digital. "Vi har investeret i Ipads til samtlige elever, som de låner i de tre år, de er her. Og det er jo en dyr investering." Om det betyder noget for fagligheden at bøgerne nu er erstattet af digitalt undervisningmateriale, har man ikke kunnet måle sig frem til. "Vi ved ikke om det giver bedre faglige resultater, men det er naturligvis noget vi er opmærksomme på," siger rektor Ivar Ørnby.