Fortsæt til indhold

Andy Warhols damer til salg

Kunstværker af pop art-kunstneren Andy Warhols mest ikoniske kvinder, kommer på auktion hos Sotheby"s kunstauktioner i New York 11. -12. november

Samfund
John Jessen Hansen

Den 11. og 12. november kan du byde med hos Sotheby"s Contemporary Art Sales i New York, hvor der sælges kunstværker af den vel nok mest kendte pop art-kunstner i verden, den afdøde polskfødte amerikaner Andy Warhol der døde i 1987, kun 59 år gammel.

Det drejer sig om syv kunstværker af "Warhols kvinder", de ikoniske kvindestjerner Liz Taylor, Brigitte Bardot, Marilyn Monroe, Jacqueline Kennedy, Judy Garland, Debbie Harry og Sao Schlumberger.

Det er dog ikke hvem som helst der kan byde med, da vurderingsbeløbene er som følger:

Liz Taylor: 30 millioner dollar - cirka 180 millioner kroner.

Brigitte Bardot: 10-15 millioner dollar - cirka 60-90 millioner kroner.

Marilyn Monroe: 1.2-1.5 millioner dollar - cirka 7-10 millioner kroner.

Jacqueline Kennedy: 1.5-2 millioner dollar - cirka 9-12 millioner kroner.

Judy Garland: 1-1.5 millioner dollar - cirka 6-9 millioner kroner.

Debbie Harry: 2.5-3.5 millioner dollar - cirka 15-21 millioner kroner.

Sao Schlumberger: 2-3 millioner dollar - cirka 12-18 millioner kroner.

Bestillingsarbejde

Billedet af Liz Taylor er et tidligt portræt fra 1963 af den verdensberømte skuespillerinde. Kunstværket har kun været udstillet én gang de sidste 42 år.

Billedet af Birgitte Bardot er et bestillingsarbejde af hendes tidligere mand, den tyske playboy Gunter Sachs, der har haft billedet i sin kunstsamling siden 1974. Det er et af otte portrætter Andy Warhol lavede af Birgitte Bardot.

Billedet af Blondie-forsangeren Debbie Harry er fra 1980 og har være i samleren Peter B. Lewis samling. Lewis er tidligere bestyrelsesformand for Guggenheim Museum i New York.

Andy Warhols portræt af Brigitte Bardot har været i hendes exmand Gunter Sachs eje siden 1974. Forventes at indbringe 60-90 millioner. Foto: Sotheby´s

Pop art er en kunstretning

Popkunst eller pop art er en kunstretning der gør op med abstrakt ekspressionisme og søger mod den figurative kunst med temaer fra massekulturen. Begrebet blev skabt i 1956 af den engelsk/amerikanske kunstkritiker Laurence Alloway, men blev først bredt kendt og brugt i 1960'erne.

Kan være nedsættende

Popkunst er ikke et isoleret amerikansk fænomen, men opstod både i Europa og USA omkring 1960, med Andy Warhol som den mest berømte eksponent, og senere hen Roy Lichtenstein.

Selv om popkunst opstår som efter-moderne kunstform, er der klare referencer til for eksempel dadaisme og collage-kunst samt ekspressionisme, fotografisk kunst og abstrakt malerkunst.

Ordet "popkunst" kan også på dansk være en nedsættende betegnelse for kunst, der betragtes som overfladisk.

Kendte pop art-kunstnere:

Andy Warhol
Roy Lichtenstein
Robert Rauschenberg
Jim Dine
Jasper Johns
Claes Oldenburg
Mel Ramos