Kulturhovedstad får 145 millioner kroner
Camilla Olesen
Regeringen har besluttet, at der i forbindelse med finansloven bliver afsat 145 millioner kroner til Kulturhovedstad Aarhus 2017, hvilket glæder både borgmester Jacob Bundsgaard (S) og kulturrådmand, Rabih Azad-Ahmad (R). Ambitionen er dog fortsat at sikre et højere beløb end de 145 millioner kroner.
"Jeg er glad for, at der nu er kommet et konkret tal på bordet. Det giver os mulighed for at igangsætte nogle af de vigtige projekter, der skal udvikle sig inden, de i 2017 folder sig ud til glæde og begejstring for Kulturhovedstadens indbyggere og gæster," siger Rabih Azad-Ahmad i en pressemeddelelse.