’Hjemmebesøg’ har ikke den store betydning

Nogle ser vi meget til, andre dukker op i ny og næ, og så er der dem, vi end ikke kan huske navnet på. Vi taler naturligvis om folketingspolitikerne og deres lyst til at kigge forbi hjemstavnen og valgkredsen, når der ikke lige er valgkamp at føre.

Men hvor meget betyder det overhovedet at 'komme hjem' indimellem Christian Elmelund-Præstekær, lektor og valgforsker ved Syddansk Universitet i Odense?
“Det er svært at sige, for der er ikke mig bekendt lavet nogle undersøgelser eller statistikker på det. I kommunalpolitik spiller det en rolle, hvor man eksempelvis er valgt henne i kommunen. Altså om den lokale politiker vil varetage ens nære lokale interesser bedst muligt. Jeg mener ikke, at det gør sig gældende på samme måde på folketingsniveau, hvor man i højere grad stemmer på partier fremfor personer. Ved folketingsvalg stemmer 50 procent på en person, mens tallet er 75 procent ved kommunalvalget.

Er det din opfattelse, at politikerne gør meget ud af at besøge deres valgkreds, når der ikke lige er et valg på trapperne?
“Det er meget forskelligt og individuelt. Men de er jo naturligvis mere hjemme i kredsen under en valgkamp end ellers. Men i dag ser partierne landet som én stor valgkreds, og så placerer de politikerne lidt rundt omkring. Derfor er det også svært for folketingspolitikerne at kæmpe for lokalpolitiske interesser og mærkesager. I dag er der jo en meget høj grad af partitrofasthed, altså at man stemmer ens i partiet. Når linjen er lagt, så stemmer man sådan. Det er jo eksempelvis meget anderledes i USA, hvor det er meget mere almindeligt, at man kæmper for sin egen stat og er ligeglad med, hvad ens parti mener. I Danmark gælder partilinjen.”

Giver det mening at prioritere at 'komme hjem' som folketingspolitiker, eller husker folk alligevel kun den sidste måned op til valget?
“Vi ved, at folk generelt har en kort hukommelse, hvad angår sådan noget. Folk stemmer meget efter, hvad der er oppe i tiden. Derudover kigger mange lige så meget på - når de står med opstillingslisten i hånden - om der er nogle af politikerne, de har set i fjernsynet. Og om nogle af dem har haft gennemslagskraft dér. Og igen, folk stemmer mere på partier end på personer til folketingsvalget.

Hvad med os vælgere. Hvor meget vægter vi 'at få besøg'?
“Ikke forfærdelig meget efter min opfattelse. Internt i partiet, altså hos de lokale partiorganisationer, betyder det mere. De lokale folk kan måske godt blive lidt gnavne, hvis de aldrig ser den politiker, de har været med til at opstille.
Derudover er det måske mere interesseorganisationer og lignende, der har gavn af det. Det er her, der er noget at hente, det er ikke på vælgerniveau. Den menige borger, der skal hente børn, lave mad og smøre madpakker, tror jeg ikke, går særlig meget op i, hvor ofte det lokale folketingsmedlem er hjemme i kredsen.

I dag har mange politikere også en tættere kontakt med borgerne via eksempelvis sociale medier. Hvad har det at sige?
“Både nye, men også traditionelle medier som lokale aviser, har en betydning. Men igen, der er sket en generel nationalisering af politikken over årene, og derfor er der bare meget mindre lokalpatriotisme. Partiorganisationer står jo også meget svagere i dag, end de gjorde før i tiden.
I 1960 var 20 procent af befolkningen medlem af en partiorganisation, så der var jo mange flere at mødes med og ikke mindst stå til regnskab over for, når man 'kom hjem'. I dag betyder det mindre, om man er i bad standing eller i good standing 'hjemme'.

Her til sidst: Hvornår kommer valget? Bare så vi har kaffen klar til politikerne, når vi nu kan vente dem...
“Det er umuligt at spå om. På to uger kan meningsmålingerne jo vende i dag. Som det ser ud lige nu, så tror jeg dog ikke, at vi skal regne med et folketingsvalg lige foreløbigt.”