TrygFonden giver 200.000 kroner til Rosenhøj
Beboerne i Rosenhøj har fået 200.000 kroner til nyt haveprojekt
Et nyt haveprojekt i Rosenhøj skal skabe gode rammer for et godt fællesskab blandt beboerne.
Projektet har netop modtaget 200.000 kroner fra TrygFonden. Det er Børne- og Ungdomsorganisationen 4H, der har fået pengene. 4H har rødder i landbruget og skal sætte projektet i søen sammen med Boligforeningen Århus Omegn.
“Forskning viser, at naturen har stor betydning for, hvordanbørn fungerer socialt og helbredsmæssigt. Derfor er vi glade for at sætte gang i et projekt, hvor børn og familier får mulighed for at fordybe sig i naturen og processen fra jord til bord og derigennem danne et fællesskab,” siger Jytte Brokholm, projektansvarlig i 4H i Østjylland i en pressemeddelelse.
For at haven kan blive en realitet, kræver det, at beboeren selv lægger kræfter i haven.
“Vi har en idé om, at mange af de arbejdsløse voksne med anden etnisk herkomst har erfaring med havedyrkning. Vi vil gerne engagere dem og gøre dem til aktive frivillige, så de på den måde bliver en naturlig del af fællesskabet. Det er vores forventing, at det er med til at styre deres psykiske, fysiske og sociale trivsel,” siger Jytte Brokholm.