Fortsæt til indhold

Masseanholdelse på Højbjerg-tankstation

Uddrag fra Østjyllands Politis døgnrapport fra tirsdag 8. juli til onsdag 9. juli

Samfund
Kim S. Andersen

I forbindelse med en anmeldelse om muligt butikstyveri fra en tankstation i Højbjerg i går aftes klokken 20, hvor personalet tilbageholdt to unge mænd, blev flere patruljer sendt til stedet. Det blev oplyst, at en personbil med mulige medgerningsmænd var kørt fra stedet. På tankstationen blev der truffet to unge mænd, og på Vegavej fandt en patrulje to andre holdende i den bil, som var kørt fra stedet. I bilen fandt politiet koster fra et indbrud i en villa i Højbjerg fra tidligere på dagen. Alle fire unge mænd, to på 16 år og to på 18 år, blev alle anholdt og indbragt til stationen. De pågældende blev løsladt efter endt afhøring til sagen.


Døgnet iøvrigt:


Vold
Høegh-Guldbergs Gade 8000 Århus C
Sket:07/07/2014 21:05 Til 07/07/2014 21:05
En 29-årig mand påtalte over for en hundelufter, at hunden skulle føres i snor. Hundeejeren samlede en tyk gren op og løb frem mod den 29-årige mand, som han tildelte flere slag mod venstre skinneben. Da den 29-årige skubbede manden væk fra sig, angreb hunden ham og bed ham i armen.

Indbrud i privat beboelse
I.p.jacobsens Vej 8230 Åbyhøj
Sket:06/07/2014 08:00 Til 07/07/2014 08:10
Rude knust. Kostervalg endnu ikke opgjort.


Indbrud i privat beboelse
Holmbækvej 8260 Viby Jylland
Sket:06/07/2014 17:15 Til 07/07/2014 10:20
Vindue opbrudt. Intet stjålet.

Indbrud i privat beboelse
Munkemosevej 8210 Århus V
Sket:01/07/2014 13:00 Til 07/07/2014 12:30
Dør opbrudt. Der blev stjålet et kontantbeløb, smykker og pas.

Indbrud i privat beboelse
M.p.hansens Vej 8270 Højbjerg
Sket:06/07/2014 20:00 Til 07/07/2014 12:00
Rude aflistet. Der blev stjålet to bærbar PC mrk. Dell og en ukendt, en Playstation 3, pas, smykker, et kontantbeløb samt tøj.'
Gerningsmændene er anholdt som anført ovenfor.

Indbrud i privat beboelse
Storskovvej 8260 Viby Jylland
Sket:07/07/2014 09:30 Til 07/07/2014 16:00
Vindue opbrudt. Der blev stjålet et kamera mrk. Canon samt 400mm objektiv.


Indbrud i privat beboelse
Østerløkken 8381 Tilst
Sket:07/07/2014 14:00 Til 08/07/2014 01:20
Dør opbrudt. Kostervalg endnu ikke opgjort.

Indbrud i privat beboelse
Gudrunsvej 8220 Brabrand
Sket:07/07/2014 10:00 Til 07/07/2014 11:30
Dør opbrudt. Der blev stjålet et kontantbeløb.

Spirituskørsel
Bjødstrupvej 8310 Tranbjerg Jylland
Sket:07/07/2014 20:15 Til 07/07/2014 20:15
En 59-årig mandlig bilist førte personbil uagtet at han var spirituspåvirket over det tilladte. Den 59-årige mand blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse.

Fører af motordrevet køretøj, euforiserende stoffer uden recept
Christian X S Vej 8270 Højbjerg
Sket:07/07/2014 19:15 Til 07/07/2014 19:15
En 15-årig mand førte knallert uagtet, at han var påvirket af euforiserende stoffer. Den 15-årige mand blev anholdt og indbragt til lægeundersøgelse

Kørsel uden førerret
Gartnerparken 8380 Trige
Sket:07/07/2014 20:55 Til 07/07/2014 20:55
En 41-årige mand førerret personbil, uagtet at han ikke havde erhvervet kørekort.