"Jeg havde et falsk billede af livet"

I sin ungdom havde han et helt normalt forhold til alkohol. Han gik, som så mange andre, til fester men var også den der opfordrede kammeraterne til at holde igen med de våde varer:
"I mine unge dage talte jeg ofte for, at man ikke skulle drikke. Jeg var også den der hjalp de andre, hvis de blev for fulde", fortæller Christian, mens han forsøger at opsummere et liv med alkohol mens det stadig var normalt, og inden det kom til at styre han liv.

Selvbedrag

Da Christian var omkring 40 år gammel begyndte hans forbrug af alkohol at eskalere. Han passede stadig sit job som dansklærer på gymnasiet, men både kollegaer og familie vidste godt, er der var et problem:
"Det gik stille og roligt fra at være noget jeg kunne gøre, til noget jeg skulle. Jeg holdt nøje regnskab med, hvor meget jeg drak, og hvis jeg ikke fik det, jeg havde planlagt, så havde jeg det tilgode næste dag. Jeg kunne godt mærke, at der var flere på arbejdet der kiggede skævt til mig, men der var aldrig nogen der sagde noget".
Når Christian drak forsøgte han, som de fleste andre alkoholikere, at skjule det så godt som muligt for familien. Med to børn en i teenagealderen og en i begyndelsen af tyverne samt en kone der helst ikke skulle vide, hvor slemt det stod til, så skulle der nogle gange tænkes kreativt for at være sikker på, at han kunne få sine guldøl:
"Jeg har prøvet at sidde inde i et solcenter og drikke. Jeg har også cyklet ud i skoven for at drikke. Simpelt hen for at finde et sted hvor der var fred og ro", forklarer Christian og tænker tilbage på espisonerne med skam.
Christians familie forsøgte flere gange at få ham til at holde op med at drikke, men selv ikke den dårlige samvittighed overfor børnene, kunne få ham til at stoppe:
"Børnene sagde ikke noget, og som alkoholiker køber man sine børn til tavshed. Vi lavede jo sådan en indbyrdes handel, jeg fik mine øl og de fik noget slik, og så fik alle fred".

En tåget tilværelse

Christian drak i mere end ti år. Indimellem stoppede han også med at drikke og han var flere gange indlagt til afrusning. Men hver gang vendte han tilbage til flaskerne, der blandt andet stod gemt i garagen:
"Jeg var helt overbevist om, at alkohol og tobak, det ikke var skadeligt. Jeg havde et falsk billede af, hvad livet var. Det var jo dejligt behageligt, at være påvirket og ellers sove fra det hele", fortæller Christian som dengang brugte en stor del af sin tankevirksomhed på at skjule sine øl, og slippe afsted med at drikke dem:
"Alkoholikere er nogle af de bedste logistikere. Jeg drak vel omkring 20 øl om dagen, og jeg gemte dem forskellige steder i huset. Vi havde begge pæne indkomster og jeg købte jo diskount, så jeg var meget bevidst om at skjule det".

En livslang sygdom

I dag er Christian 61 år gammel. Han har været ædru i otte år, og han husker stadig tydeligt den dag i storbededagsferien hvor han havde sit første møde i AA.
"Jeg var blevet indlagt til afrusning på psykiatrisk skadestue. Om lørdagen kom der to fra Anonyme Alkoholikere og inviterede mig med til møde. De spurgte, hvad de kunne hjælpe mig med, og allerede dagen efter var jeg til mit første møde. For mig var det rigtig vigtigt, at jeg ikke skulle love noget. Der var ingen binding, og det kostede ikke noget".
De efterfølgende uger går Christian til møder i AA hver dag. Og det bliver hans redning, at han kan komme der dagligt:
"Når jeg skulle derover, havde jeg det sådan, at jeg følte ikke, at jeg kunne være bekendt at drikke inden mødet. Og efter møderne havde jeg ikke lyst til at drikke", fortæller Christian om den proces der gik i gang for otte år siden. I dag er han med til at hjælpe andre ud af deres misbrug - en opgave der tilfalder alle ædru alkoholikere:
"Når man først får sin ædruelighed, skal man give den videre til andre. På møderne taler vi om hverdagens problemer, og vi taler især om vrede. Som ædru alkoholiker har man ofte utroligt meget vrede i sig, Det kan være vrede over, at Føtex ikke lige har den tilbudsvare man er gået efter, eller andre hverdagsting", siger Christian.

Lever med konsekvenserne

Det tog flere års ædrulighed før Christian for alvor turde slippe frygten for at falde i igen. Ligesom det også tog lang tid inden tilliden til hans hustru og børn var genoprettet:
"Man har det i sig, men ved at passe sine møder, får man henstand. Det er os selv, der skal helbrede os selv, og man gør det her for sig selv", forklarer Christian der går til møder cirka to gange om ugen, også når familien er på ferie, i Sverige, Norge, Tyskland eller Frankrig.
Christian kom ud af sit misbrug, inden han mistede alt. Men ti år med et utal af fyldte flasker, der blev tomme, har sat sine spor og begrænsninger:
"Da jeg var yngre, kunne jeg gå op på en otte meter høj stige for at male hus. Det kan jeg ikke i dag. Man mister balancen når man drikker så meget. Jeg har også været nødt til at gå på efterløn, og det var da heller ikke en del af min oprindelig plan", indrømmer Christian der i dag blandt andet lider af åreforkalkning, som en direkte konsekvens af sit misbrug.
"Det er mit eget ansvar at genskabe mit liv. Jeg skal indhente det forsømte med mine børn, og så skal jeg overleve".