Det får vi ikke en dyt ud af

“EU-udbud er et bureaukrati af den anden verden,” siger Viborg-borgmester Søren Pape Poulsen (C).
Han er formand for det internationale udvalg hos Kommunernes Landsforening, KL. Netop som ordene falder, ser han ned i bordet i stedet for at nyde den smukke udsigt fra kontoret øverst i Viborgs nye rådhus.
“Det er svært at sætte tal på, hvor mange penge vi har tabt på det her. Men vi kunne godt have brugt dem på noget andet,” siger han og sender så blikket ud over sin by.
“Jeg vil i hvert fald hellere bruge penge på et lysreguleret fodgængerfelt ved den lokale skole, end at bruge dem på bureaukrati - og på at sikre sig mod, at en eller anden advokat kan finde et forkert komma på side 24 i udbudsmaterialet. Vi ville hellere bruge pengene på de forhold, der spiller lige ind i borgernes hverdag. Det er jo dét, vi er her for,” siger han.
Ifølge tal, avisen har fået fra blandt andre KL, er den gennemsnitlige, kommunale udgift i forbindelse med hvert eneste EU-udbud på cirka 163.000 kroner. Dertil kommer udgiften til eksterne, der også ofte løber op i et femcifret beløb pr udbud.

Godt formål

EUs udbudsregler kræver, at kommuner sender alle service- og varekontrakter på over halvanden million kroner i EU-udbud.
Det vil sige, at kommunen formulerer, hvilken opgave den ønsker løst. Derefter kan virksomhederne byde ind på jobbet.
Idéen med udbud er dels, at EU-landenes virksomheder skal have lige adgang til relevante arbejdsopgaver i hele unionen. Og dels at sikre en effektiv konkurrence på pris og kvalitet, så ingen kommune kommer til at betale mere end nødvendigt. Og endeligt har udbudsreglerne også til formål at sikre en gennemskuelighed omkring de store, offentlige ordrer og dermed besværliggøre korruption og anden svindel.
“Vi har intet imod EU-udbud og de idéer, der ligger bag. Men omkostningerne er alt for store i forhold til gevinsten,” siger Søren Pape Poulsen.
KL har opgjort, at hvert eneste EU-udbud igennemsnit koster kommunerne 489 arbejdstimer - svarende til en udgift på cirka 163.000 kroner, eller en persons faste arbejde i lidt over tre måneder. For hvert eneste udbud. Det betyder, at kommunerne ofte bruger flere årsværk alene på EU-udbud.
Men trods de store anstrengelser, er effekten næsten ikke til at få øje på:
76 procent af kommunerne har aldrig fået så meget som ét eneste tilbud fra en virksomhed i et andet EU-land.
86 procent af kommunerne har aldrig nogensinde oplevet, at et EU-udbud førte til, at der blev indgået en kontrakt med en virksomhed i et andet EU-land.

Advokat-ræs

Selvom de udenlandske virksomheder holder sig langt væk fra danske EU-udbud, kan udbudsrunden kaste gode gevinster af sig for kommunen.
De danske virksomheder, der byder ind på opgaven, skal nemlig oppe sig på både pris og kvalitet, fordi de er tvunget til at give deres bedste bud - uden at kende konkurrenternes.
Det er med andre ord en effektiv måde at presse prisen i bund. Ikke kun på EU-plan, men også nationalt og lokalt.
Men eftersom udenlandske virksomheder så sjældent deltager, burde udbuddene kunne gennemføres indenfor landets grænser - og med meget, meget mindre bureaukrati, mener Søren Pape Poulsen.
I dag æder ressourceforbruget ofte hele gevinsten, mener KL. Dermed er reglerne med til at bremse væksten, mener KL-udvalgsformanden.
“Det eneste sted, de her regler skaber vækst, er hos de advokater, der har gjort det til deres speciale at arbejde med området og lede efter komma-fejl i udbudsmaterialet,” siger han.