På vej ud i den store verden – Fiji

Solen var så varm og gennemtrængende, folkefærdet var så glad og ubekymret om alt andet end hvad der skabte glæde blandt dem og alle andre, drinksene var mere farverige og smagfulde, og lyden af guitarspil fuldførte den altid gode stemning.

Mine damer og herre it´s Fiji-time.

Det var den perfekte destination at slutte af med på min rejse gennem i alt 3 kontinenter og 6 lande.

Tiden var inde til dykning i nogle af verdens bedste øhav, klippeudspring fra 15 meter høje vandfald og selvfølgelig solbadning på nogle af verdens smukkeste strande.

Maravu – hjertet af øen Taveuni

Jeg indkvarterede på et charmerende ressort, omgivet af regnskov og med 200 meter til den nærmeste strand – stedet hed Maravu. Det lå på Fijis tredje største ø Taveuni, som var dækket af en frodig og eksotisk natur. Regnskov, bjerge, vandfald og hvide sandstrande fyldte landskabet, og gjorde Taveuni til en af Fijis mest attraktive øer. En glad og syngende ung mand iført en blomstret skjorte viste mig vej til min hytte.

En hytte med kæmpe himmelseng, jacuzzi, eget badeværelse, tøjskab samt stor terrasse – jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg var ikke vant til en tilværelse med så meget luksus, og slet ikke til så billig en pris. Hvem kunne ikke vende sig til en livsstil som denne? At vågne op til udsigten af de mange palmer som dovent lænede sig over den frodige græsplæne, og længere ude i horisonten kunne man syne det azurblå hav med en perfekt bølgede ramme af hvid sandstrand. Det var i hvert fald nok til at fange min opmærksomhed.

Noget andet, som var bemærkelsesværdigt, var atmosfæren som fyldte rummet på Maravu Ressort. Der var så meget kærlighed og glæde til stede, og det var tydeligt at se, at fællesskab var en af hovedværdierne i fijiansk kultur. Hver aften var ”Kava-time”, hvor lokale og besøgende placerede sig rundt om en stor skål fyldt med nationaldrikken ”kava”, som var fremstillet af en planterod. Det var ikke just den bedste drink, jeg havde smagt - den havde en meget gennemtrængende smag af jord.
Det var tydeligvis ikke kavaen jeg nød, men nærmere nærværet, og de mennesker jeg var omringet af. Vi var samlet om at nyde guitarspil, fijianske sange og gamle fortællinger og traditioner, som de lokale sørgede for. Det var så levende og spændende at høre om. Selvom de mange fijianske mænd og kvinder var fremmede for mig, fik de meget hurtigt en særlig plads i mit hjerte, fordi de alle havde den helt specielle evne at skabe ubetinget glæde og smil hos mennesker. De rummede så meget livsenergi og livsmod og var på ingen måde nærige med at dele ud af denne energi.

Jeg lærte også et nyt udtryk, som gentagende gange blev sagt blandt de lokale, nemlig ”fiji-time”, som i fijianernes ordbog betød ”vi skal nok nå det hele – tag det roligt”. Der var altså ikke noget der hed stress i deres optik, ligeså var der heller ikke noget der kunne planlægges nøjagtig efter klokkeslæt.
På trods af at jeg ofte måtte vente en halv time på taxaen - eller at min mad kom lidt senere end planlagt, lærte min danske mentalitet at holde af ”fiji-time”, og jeg lærte at man ikke altid behøves at planlægge, hvilket skabte en fantastisk ro i krop og sind.

Kulturbesøg i byen Naqara

Jeg ville opleve kulturen blandt de lokale og ville opsøge landsbyerne - mit valg faldt på Naqara. Jeg hoppede på ladet af en bil og nød den varme luft mod mine kinder og den brændende sol, mens jeg begav mig tættere og tættere på målet.
Ifølge min søgning på internettet var Naqara byen med flest indkøbsmuligheder på hele øen Taveuni. Hvad internettet betegnede som Taveuni´s største handelsby, skulle vise sig at være en 100 meter lang gade, hvor gadebutikker med frugt og grønt, samt nogle få tøjbutikker og boligbutikker, var samlet.
Det var meget primitivt og utrolig småt, og det bekræftede mig i, at det materialistiske (tekstiler og bolig), ikke var prioriteret højt i fijiansk kultur. På min vej gennem byen, bemærkede jeg også, at husene var bygget af enten træ eller stålplader, samt at hver familie boede i et hus svarende til 30 kvadratmeter.
På trods af den snævre plads og den ydmyge bolig, så var alle mennesker så tilfredse og taknemmelige. I stedet for at bruge alt deres tid på at opnå materialistiske goder, brugte fijianerne tiden på at skabe et fællesskab i stedet. Jeg så smilende kvinder siddende i haven med deres børn, som fandt glæde i at klatre i træer eller lege med familiens hund. Jeg så, at alle landsbyens mænd samledes om en bold til en rugby-kamp på en af de mange udslidte marker.
Det var tydeligt at se, at fijianerne ikke havde brug for særlig mange ressourcer for at opnå glæde. Deres behov lå ikke i at have et stort hus, en ny bil eller en velholdt have. I stedet priste de højt at være sammen som familie, som venner og som landsby, og bruge deres dyrebare tid på noget som rent faktisk gav livet mening. Mit budskab er, at alt for mange mennesker rundt omkring i verden har indstillet sig efter at leve i en kapitalistisk verden, hvor tid, status, penge og materialistiske goder anses for at være mere værdifulde end nærværet med andre mennesker, samt at have kreativiteten til selv at skabe små glæder i hverdagen i stedet for at lade ens pengepung gøre det.

På udflugt i en farverig underverden

Efter nogle dage, hvor jeg havde lært at leve efter Fiji-time og indleve mig i deres kultur, og hvor jeg havde udforsket regnskoven og landsbyerne på øen Taveuni, var det tid til at søge dybere, nemlig helt ned i den smukke underverden for at udforske Rainbow Reef´s koralrev.
Jeg skulle dykke ved nogle af Fijis mest eftertragtede dykkerområder - ”Great White Wall” og ”Fish Factory”.
Jeg trådte i min dykkerdragt, tog det store skridt ud fra båden, og endelig var jeg under havets overflade.
Det azurblå hav, fiskene samt koralrevene skabte en verden bestående af hundredvis af farver og skarpe kontraster. Jeg var i ét med de mange forskellige fisk og ligesom dem, svævede jeg vægtløs i det store Stillehav.
Jeg var i en verden, hvor stilhed fyldte min bevidsthed – det eneste jeg kunne høre, var min egen vejrtrækning, der naturligt fandt sin rytme i havets dyb. Jeg ville ønske, at alle kunne se og opleve underverdenen.
Da først man havde blikket på de mange smukke fisk og det farverige koralrev, var det som om at tiden stod stille. Man glemte alle ens bekymringer, det eneste man skulle fokusere på var at trække vejret og finde balancen til at kunne svæve afslappet. Denne ro formåede jeg at finde, og det var intet mindre end vidunderligt.

Ud i regnskoven – Tavoro Water Falls

Fra en underverden af farver til et landskab skabt af bjerge, vandfald og regnskov.
Jeg skulle sammen med lokale og besøgende af Maravu udforske Tavoro Water Falls, som var en del af det frodige bjerglandskab på øen.
Svømmefødderne var byttet ud med vandreskoene, og det kølige vand var erstattet af en varm og fugtig luft.
Vi vandrede i timer, før vi blev mødt af det første, ud af de i alt tre, vandfald. Jeg vidste, hvad jeg havde at se frem til, fordi mit primære formål med udflugten var at tage springet fra klipperne fra de meterhøje vandfald.
Da vi nåede til det andet vandfald, var tiden inde til at tage springet. Jeg hoppede i vandet og kæmpede mig til tops på de glatte klipper. Lad mig understrege, at de var glatte – så glatte at jeg oplevede et større adrenalinkick i at klatre op end springet i sig selv. Efter lang tids hjertebanken og en usikkerhed om jeg overhovedet ville slippe levende derfra, stod jeg til sidst oprejst på toppen af klippen.
Der var 10 meter ned til vandets overflade, hvilket så højere ud oppe fra. Men der var kun en vej ned, og det var at springe. 2 sekunder senere landede jeg i vandet, og min krop var fyldt op med adrenalin, stolthed og glæde.
Den glæde fulgte mig resten af dagen og på resten af vores vandring gennem den smukke regnskov.

Min sidste solnedgang på farten

Efter at have oplevet Fijis kultur og natur både til vands, til lands og i luften var det tid til at læne mig tilbage med en Pina colada i hånden og lade de sidste af solens stråler vandre gennem hver celle i min krop.
Det var min sidste solnedgang på min jordomrejse, og mens jeg faldt i dvale over den smukke røde so,l der langsomt begravede sig i havets bølger, kunne jeg tænke tilbage på et fantastisk eventyr.
Jeg havde oplevet 3 kontinenter og 6 lande og havde se så mange forskellige eksempler på, hvordan kultur kunne være rundt omkring i verden.
Jeg følte mig meget taknemmelig og beriget som menneske og samtidig afklaret om, at denne jordomrejse ikke var min sidste.
Tak smukke Caribien, Bangkok, Australien, New Zealand og Fiji.