Herremanden på Rugaard førte an i den sidste store heksejagt
Herremanden Jørgen Arenfeldt på Rugård førte an i den sidste store heksejagt i Jylland i 1680'erne. Hør historien om heksejægeren ved en forelæsning i Syddjurs Folkeuniversitet
Jagten på hekse og troldkarle begyndte i Danmark efter Reformationen i 1536 og varede knap 200 år.
Med fremme i feltet over berygtede heksejægere var herremanden Jørgen Arenfeldt på Rugård. Han førte om nogen an i den sidste store heksejagt i Jylland.
De mistænkte blev smidt i voldgraven ved Rugård, den såkaldte "vandprøve". Hvis de flød ovenpå, blev det set som et sikkert tegn på, at de var troldfolk.
De blev dømt af godsets egen dommer og udsat for tortur, så de kunne angive andre. Mindst en mand og seks kvinder kom under behandling på Rugård. To kvinder blev brændt på bålet
Anne Sørensdatter
Cand.mag. Lisbeth Weitemeyer fortæller om heksejægeren fra Rugaard ved en forelæsning i Syddjurs Folkeuniversitet.
Tilhørerne skal høre historien om Arenfeldt sidste heksekvinde, den synske Anne Sørensdatter.
Da hun blev forhørt om, hvilke andre hekse hun stod i forbindelse med, nævnte hun en række respekterede og velhavende borgere i Ebeltoft, Grenaa og Aarhus.
Men disse borgere gjorde ikke bare honnør, da de kom under hekseanklage. I stedet slog de tilbage og anklagede Jørgen Arenfeldt for falsk anklage og æreskrænkelse.
Deres sag kom for højesteret, og her idømtes Jørgen Arenfeldt en klækkelig bøde for æreskrænkelse. Anne Sørensdatter undgik bålet, men dømtes til kagstrygning - den dømte blev bundet til en kag (en søjle eller pæl) og pisket - og landsforvisning for sin "løgnagtige bekendelse på ærlige og uberygtede folk".
Men nu havde landets højeste domstol fået øje for de excesser, der foregik på Rugaard, og det blev bestemt, at ingen heks i fremtiden kunne dømmes, uden at sagen havde været for højesteret. Dermed blev der sat en stopper heksejægere som Jørgen Arenfeldt. Den sidste heksebrænding i Danmark fandt sted få år senere, på Falster i 1693.
Arenfeldts hekseforfølgelser blev medvirkende til, at han som en aldrende, desillusioneret mand måtte afhænde sit hovedsæde, Rugård, i 1707. Herefter flyttede han til Ebeltoft, hvor han døde fattig og sølle i 1717. Han blev begravet i Fuglslev kirke.