Asylansøgere en økonomisk klods om benet på Syddjurs?

Som Adresseavisen spåede i et forskræp i sidste uge, ville 22 af byrådets 27 medlemmer stemme ja til at besvare en forespørgsel fra Udlændingestyrelsen om lov til at hæve grænsen for det maksimale antal asylansøgere på asylcentret Mariesminde i Ebeltoft fra de nuværende 210 til 350 begrundet i situationen i Syrien og Eritrea.
Helt som ventet kunne hverken Dansk Folkepartis to mandater, Liberal Alliances ditto eller løsgænger Anette Quist Busk stemme ja til forslaget, der indebærer en ændring af den lokalplan, som har været gældende siden 1993.

Økonomisk argumentation

Anette Quist Busk mødte kampberedt op og gentog sin argumentation fra flere læserbreve, at det kan godt være, at asylansøgere på den korte bane ikke belaster Syddjurs Kommunes økonomi, men at de vil gøre det på den lange, hvis de siden får opholdstilladelse i Danmark. Underforstået, at de penge som i så fald bliver afsat i statens budget, vil der blive tilsvarende mindre af til kommunernes børn, unge og ældre.
Løsgængerens ivrighed mundede ud i, at hun stillede et ændringsforslag med sigte på at få udsat beslutningen, indtil Syddjurs Kommune havde det fuldstændige overblik over de økonomiske konsekvenser.
Forslaget faldt med stemmerne 1 for, 26 imod.
Dansk Folkepartis nej var heller ikke overraskende. Gruppeformand Per Dalgaard begrundede nej'et med både kulturelt-religiøse og økonomiske argumenter.
Han havde opstillet et regnestykke, der viste, at det vil koste Syddjurs Kommune over 17 mio. kroner at sige ja til flygtninge.
Et regnestykke, som straks blev skudt ned af flere af de øvrige på den lange taleliste, fordi det ikke handlede om asylansøgere, men om de 55 kvoteflygtninge, som Syddjurs Kommune af staten er blevet pålagt at tage imod.

Ja til 210, nej til 350

Liberal Alliances Per Zeidler kunne goutere de nuværende 210 pladser, men ikke de 350 lod han forstå. Også han stillede spørgsmålstegn ved, om nu også Syddjurs blev holdt økonomisk skadesløse.
"Nationalt bliver vi ikke holdt skadesløse," fastslog han, og stillede spørgsmålstegn ved om Ebeltoft som by kunne bære at have yderligere 140 asylansøgere boende.

Et paradoks

"Populistisk pjat. Vi har en forpligtelse til at hjælpe, og Røde Kors har med held drevet Mariesminde i de over 20 år, hvor stedet har eksisteret," replicerede Jørgen Brøgger (C) til modstanderne.
"Jeg har boet i Ebeltoft siden 1980, og det har rent faktisk gået godt med at have asylansøgere boende i byen med støtte fra en lang række frivillige," sagde Ole Bjerregaard (V).
Det Radikale Venstres Jan Kjær Madsen tog den lidt mere muntre tone på og titulerede sig som verdensborger.
"Syddjurs vil gerne have flere tilflyttere til kommunen, og nu gør vi det så til et problem, at der kommer 140 i en begrænset tidsperiode. Hvor er proportionerne," spurgte Jan Kjær Madsen.
"Vi siger ja til at hjælpe mennesker, der er i livsfare, og 140 er ikke mange."