Fortsæt til indhold

Vil du med en tur i teatret?

Hver måned giver Lokalavisen Aarhus ordet til Maria Sloth (EL) og Lars Boje Mathiesen (LA). De tager os med en tur bag kulisserne som politiker i byen og giver os refleksioner og betragtninger fra det politiske spil.

Samfund
Af Lars Boje, byrådsmedlem for Liberal Alliance

Det er ikke min hensigt at være moraliserende med denne kommentar, men jeg kan ikke lade være med at finde det pudsigt, at jeg nu modtager diverse invitationer til premierer og forestillinger.
Jeg kan sådan set sagtens forstå arrangørerne. Måske vil man gerne vise, hvad kommunen får for de millioner af borgernes penge, som man formidler videre som tilskud. Jeg kan også sagtens forstå, hvis man igennem disse invitationer forsøger at give mig en tilknytning og et positivt indtryk af lige netop deres sted, da jeg jo sidder på den pengepung, som de er afhængige af.
Udover en masse invitationer har jeg også modtaget årskort, hvor jeg tilmed kan medbringe familie og venner.
Hvis jeg har mulighed for at deltage, takker jeg selvfølgelig ja tak til invitationen. Men, jeg stiller også som betingelse, at jeg selv betaler for mine billetter. Det er en personlig principiel beslutning, som jeg ikke forventer, at andre skal følge. Men jeg synes, der foreligger en problematik, man helt kunne undgå.
Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke siger, at byrådspolitikere skal undlade at deltage i arrangementer i byen. Nej, især for kulturudvalget kan det være yderst relevant at have kendskab til, hvad der foregår kulturelt i byen.
Men hvorfor ikke være åben omkring det? Hvis Byrådet mener, at det er vigtigt at deltage ved arrangementer, så skal man stå ved dette og sætte det på budgettet. Hvis byrådet mener, at det er relevant, at byrådspolitikere kan komme i fx Den Gamle By med ledsagerer, så skal man afsætte de nødvendige midler til dette.
Jeg mener, det vil være både i vælgernes og politikernes interesse, at der kommer fuldstændig åbenhed omkring fribilletter og årskort. På den måde undgår man situationen, hvor der kan sættes spørgsmålstegn ved politikernes integritet, ihvertfald på dette område. Så har vælgerne mulighed for at give deres holdning og tilfredshed til kende om prioriteringerne, når der er valg.
Jeg anerkender, at man kan argumentere for, at jeg går i for små sko her. At det er et lille beløb, og at politikerne selvfølgelig sagtens kan administrere at have disse goder. Men hvis beløbet ikke er særligt stort, vil det jo heller ikke betyde meget at sætte det på budgettet. Derudover er der i samfundet en udbredt politikerlede, og her hjælper det ikke, at politikerne grundet får privilegier i det skjulte.